Painted Black pensioneret

25-08-2015 11:08

Morgan Barbançon Mestre har pensioneret Painted Black. Den 18 år gamle KWPN-hingst gik sit sidste stævne ved EM i Aachen 

Copyright Ridehesten.com
Morgan Barbançon Mestre og Painted Black - her ved WEG 2014.

Den unge spanske topdressurrytter Morgan Barbançon Mestre har pensioneret sin top Grand Prix-hest Painted Black fra konkurrencebanerne efter Grand Prix küren ved EM i Aachen søndag den 16. august 2015.

Den nu 18 år gamle kårede hingst e. Gribaldi/Ferro skal fremover nyde sit otium på Morgans base i hollandske Weert, hvor han igen vil stå til rådighed for avlen. Painted Black er allerede far til de kårede hingste Bon Bravour, Ebony og Enzo Ferrari.

Morgans forældre købte Painted Black, da han allerede var en erfaren Grand Prix-hest, som lærehest i 2010 til deres da 18 år gamle datter. Allerede året efter debuterede de i U25 Grand Prix og vandt deres første sejre sammen.  

Fra 2012 spillede Morgan og Painted Black en central rolle i spansk dressur, da de både repræsenterede Spanien ved OL i London og igen to år senere ved WEG i Normandiet, hvor de endte på en individuel 15. plads i Grand Prix kür. Her i 2015 deltog de ved World Cup-finalen i Las Vegas, hvor det blev til en ottendeplads, og ved det nyligt overståede EM i Aachen var Morgan og Painted Black med til at sikre spanierne en OL-billet til Rio de Janiero 2016, hvor de dertil sluttede den fælles karriere med en individuel 12. plads i Grand Prix kür.

- Jeg skylder ham alt, fortalte Morgaqn; - Ha har gjort mig til den rytter, jeg er, og har bragte mig til alle de store stævner. Jeg er så taknemmelig over for mine forældre, som gav med Painted Black i 18-års fødselsdagsgave. Jeg er også utroligt taknemmelig over for min træner Andreas Helgstrand, fra hvem jeg har lært så meget. Han har i sandhed åbnet mine øjne for flere aspekter af ridningen og udviklingen af en dressurhest.

Morgan vil nu give Painted Black det otium, han fortjener: masser af ture i skoven, galop på galopbanen og rigeligt med foldtid. Han vil også stå til rådighed for avlen.

Den 23 år gamle Morgan vil fortsætte sin internationale dressurkarriere på Vitana V og sin nyindkøbte Grand Prix-hest; Nadine Capellmanns Girasol.

Kilde: Eurodressage

Se herunder video af ekvipagens sidste optræden sammen - i Grand Prix kür ved EM i Aachen.

Videoer

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen