Paragons sejrsgang i Wellington

15-04-2013 10:22

Amerikanske Heather Blitz og DV-hesten Paragon har endnu en gang vist deres store kapacitet ved weekendens internationale stævne i Wellington, Florida

Copyright Ridehesten.com
Heather Blitz og Paragon. (Arkivfoto: Ridehesten.com)

I den trestjernede CDIO Nations Cup blev det til amerikansk sejr, hvor holdets topscorer blev netop Heather Blitz og Paragon e. Blue Hors Don Schufro/Loran (opdr. Oak Hill Ranch) med 71,021% i Grand Prix. I samme klasse opnåede danske Mikala M. Gundersen på My Lady e. Michellino/Ritterstern (opdr. Yvonne Lindholm) en sjetteplads med 65,277%.

I Nations Cup blev der ligeledes redet Prix St. Georges og her blev det til en andenplads til danske Lars Petersen på Chicco Røslev e. Come Back II/Rambo (opdr. Susanne og Peter Johansen) med 70,447%.

Ved det trestjernede CDIO-stævne startede Lars Petersen og Chicco Røslev også en Intermediaire I, hvor det blev til en fjerdeplads med 70,842%.

I Grand Prix Special brillerede Heather Blitz og Paragon igen og sikrede sig sejren med 72,313%. Mikala M. Gundersen og My Lady red sig en på en femteplads i klassen med 67,313%.

Se mere her.

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner