Propfyldt til TIKA Hestival

15-09-2012 21:35

Rikke Larsen

Folk valfartede til TIKA Rideudstyr i dag, da den årlige Hestival blev afholdt i Tjæreborg

Allerede lang tid før portene til ridehallen blev åbnet kl. 10 var der fyldt op med mennsker foran ridehallen, og p-pladsen var så fyldt at en ekstra fold måtte tages i brug. Da portene blev åbnet var hallen propfyldt i løbet af et øjeblik, og det var især de gode tilbud på dækkener der var attraktive. Hele dagen var der forskellige opvisninger på dressurbanen, hvor der blev fremvist forskellige hesteracer og ridediscipliner. Der blev bl.a. vist voltige og ringridning. Dagen blev sluttet af med clinic ved dressurrytteren Bo Thomas Høstrup, som først på sin egen hest fortalte om de principper han rider efter. Herefter overførte han disse til to af de lokale ryttere, som han ikke kendte på forhånd, men som han gav kyndig vejledning.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen