Rafael Soto-kursus flyttet til Karlslunde

18-07-2015 13:53

Anne-Sofie Schou Munk

Vi har på Ridehesten tidligere skrevet at kurset med Rafael Soto blev afholdt på Vallensbæk ridecenter i uge 30. Det er ikke længere tilfældet

Sportsrideklubben Vallensbæks bestyrelse besluttede sig for i sidste øjeblik, at annullere kurset med Rafael Soto i uge 30. Kurset er derfor blevet flyttet til Karlslunde Rideklub/Karlslunde Ridecenter (KAR), hvor kurset også blev afholdt sidste år i juli måned.

KAR og Michael Ladegaard har udtrykt glæde over, at Rafael Soto igen kommer til dem, og ser gerne at det kan udvikles til en fast tradition.

Arrangøren Birgitte Langkjær og Rafael Soto er begge lettede og taknemmelige over at KAR og Michael havde muligheden for det, og ville træde til med så kort varsel. Michael skal i øvrigt selv ride to lektioner hos Rafael for første gang. Tonny Jensen, som var træner for Anne-Grete Tjörnblad da hun red med stor succes for Danmark på Marzog, kommer også med en hest, men skal dog ikke ride selv.

Kurset løber over 6 dage fra tirsdag den 21/7 til søndag den 26/7:

Hver rytter rider 50 min, og der er indlagt faste pauser alle dage fra henholdsvis 9.10-9.40 og 12.10-12.40

Tirsdag 16.30-19.50 

Onsdag  7.30-18.10 

Torsdag  8.00-18.50

Fredag   7.30-16.30  

Lørdag   8.00-17.00

Søndag  7.30-13.00

Alle er velkomne også dem uden hest

 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen