Region 7's Følaften 2022

03-06-2022 06:54

I år går Region 7's Følaften nord for Limfjorden, hvor en række avlere vil vise deres dressur- og springføl, inden dagen slutter med at lade indtrykkene bundfælde sammen med mad og drikke til en hyggelig aften på Teglovnen

Copyright Ridehesten.com
Foldstemning på Stutteri Teglovnen. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Følaftenen 2022 finder sted lørdag den 25. juni og starter med følturens første besøg ved 14-tiden. I løbet af eftermiddagen vil der blive fremvist både dressur- og springføl, og hertil følger i god tid inden arrangement en detaljeret tids- og køreplan samt adresser.

Sidste følfremvisning sker på Stutteri Teglovnen, hvor stutteriets egne føl samt føl fra andre avlere vil blive fremvist, inden der bydes til bords til rigtig avlerhygge over mad og drikke.

Det er gratis at deltage i selve følturen, hvor man selv arrangerer kørsel, og det er ikke nødvendigt med tilmelding til den del af arrangementet. For priser og tilmelding til aftenarrangementet henvises til regionens hjemmeside, hvor nærmere information snart vil være at finde.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen