Richard Vogel tager guldet

20-07-2025 16:04

Annika Knudsen Lorentsen

I dag byder på den individuelle finale ved EM i springning, og selvom der desværre ikke er dansk deltagelse i årets finale, kan I følge finalen lige her

Copyright Ridehesten.com
Richard Vogel med United Touch S. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

A Coruña i Spanien danner rammen om EM i springning for seniorryttere, og det er nærmere bestemt hos Casas Novas Equestrian Center, at mesterskabet afholdes.

I dag er mesterskabets sidste dag, hvor årets medaljetagere individuelt skal findes. Finalen afholdes over to runder, hvor de 25 bedste fra de tidligere dage starter i den første runde, mens blot de 12 bedste kommer til start i den anden og afgørende runde. 

Vi vil løbende opdaterer om dagens finale her i nyheden, ligesom vi selvfølgelig samler op på det endelige resultat senere i dag. 

Løbende opdatering:

17:02
Tyske Richard Vogel tager guldet efter endnu en fejlfri runde i sadlen på den utrolige United Touch S e. Untouched/Lux Z. De slutter mesterskabet med blot 0,01 fejl.

16:58
Britiske Scott Brash leverer også en fejlfri runde, og han er derfor i front inden sidste rytter rider på banen. Han slutter mesterskabet med blot 1,37 fejl.

16:56
Belgiske Gilles Thomas vandt holdguld i fredags, og nu har han lagt sig i front af det individuelle mesterskab. Han er derfor sikker på medalje.

16:52
Nu har britiske Ben Maher lagt sig i front efter en fejlfri runde med 2,35 fejl. Han har redet den 12-årige Dallas Vegas Batilly. Nu kommer de tre sidste ryttere, som med en nulrunde kan sikre sig medalje.

16:50
Endnu engang får vi en ny fører af klassen. 22-årige irske Seamus Hughes Kennedy leveret fejlfrit ridt i anden runde, og slutter mesterskabet med 3,16 fejl, og er sikker på at ende i top-5.

16:47
Sophie Hinners fra Tyskland har lagt sig i front med Iron Dames My Prins. De har samlet 3,21 fejl, og kan dårligst blive nr. 6, hvis de næste fem alle går ind foran hende.

16:45
Man kan godt se, at det er ryttere i topform der rider dagens finale. Nu har irske Darragh Kenny lagt sig i front med Eddy Blue. 

16:42
Hollandske Kim Emmen leverer en perfekt nulrunde og ligger sig i front med 4,13 fejl. 

16:38
24-årige Thibeau Spits fra Belgien ligger sig i front med 3,56 fejl efter en flot fejlfri runde i dagens anden runde. 

16:35
Britiske Donald Whitaker leverer anden rundes første nulrunde som nr. 2 på banen. Han holder derfor sit resultat på 4,67 fejl. Dermed ligger han pres på de næste ryttere.

16:32
Steve Guerdat var første på banen i anden runde, og desværre for ham blev det til et nedslag på 1'eren og på C'eren i trekombinationen. Dermed slutter han mesterskabet med 13,19 fejl.

Nyheden fortsætter efter annoncen

16:04
Følgende 12 ryttere skal ride den endelige EM-finale i følgende rækkefølge:

  • Steve Guerdat
  • Donald Whitaker
  • Thibeau Spits
  • Jessica Mendoza
  • Kim Emmen
  • Darragh Kenny
  • Sophie Hinners
  • Seamus Hughes Kennedy
  • Ben Maher
  • Gilles Thomas
  • Scott Brash
  • Richard Vogel

15:16
Tyske Richard Vogel holder sin føring inden anden runde, da han netop har redet fejlfrit i sadlen på United Touch S e. Untouched. Han har kun 0,01 fejl, og kan faktisk tåle en tidsfejl i anden runde og stadig tage sejren.

15:14
Britiske Scott Brash har netop redet fejlfri i sadlen på Hello Folie. De er dermed i front med blot 1,08 fejl, og har et godt udgangspunkt for anden runde. 

15:11
Den regerende europamester, schweiziske Steve Guerdat fik desværre for ham et nedslag på den allersidste forhindring, og dermed går han ind i anden runde med 5,19 fejl. Nu er det de sidste to ryttere der kommer på banen i første runde, inden vi ved hvilke 12 der skal ride den afgørende runde. 

15:08
Belgiske Gilles Thomas har lige leverede en fejlfri runde med hingsten Ermitage Kalone e. Catoki/Kannan. Han ligger nu i front med blot 1,37 fejl.

Copyright Ridehesten.com
Kim Emmen med Imagino N.O.P. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

15:05
Vi er nu inde i top-5, og den første af dem, Nicola Philippaerts fik desværre for ham ét nedslag. 

14:58
Nu fører britiske Ben Maher efter en flot nulrunde i sadlen på Dallas Vegas Batilly e. Cap Kennedy/l'Ard de Triomphe. De har samlet 2,35 fejl. 

14:50
Tyske Sophie Hinners har lagt sig i front med Iron Dames My Prins e. Zilverstar T/Winningmood, som nu har 3,21 fejl. 

14:34
Nulrunderne fortsætter, og det er nu irske Darragh Kenny, der er i fornt med 3,91 fejl. Han red den 13-årige Eddy Blue e. Eldorado vd Zeshoek.

14:26
Der er godt nok mange fejlfrie allerede. Britiske Jessica Mendoza har også netop redet fejlfrit og lagt sig i front med 4,55 fejl. 

14:23
24-årige belgiske Thibeau Spits har netop redet fejlfrit og lagt sig i front i sadlen på hingsten Impress-K van't Kattenheye Z e. Indoktro van't Kattenheye. De har samlet 4,56 fejl.

14:18
Italienske Piergiorgio Bucci har også leveret en fejlfri runde, og dermed er der allerede tre fejlfrie ridt, selvom der kun har været syv ryttere på banen. Han har samlet 5,75 fejl.

14:13
Ny fører af konkurrencen, franske Antoine Ermann leverede en fejlfri runde med Floyd des Pres e. Vigo Cece, og de har samlet 6,29 fejl. 

14:06
Svenske Wilma Hellström har netop redet fejlfri i sadlen på Ci Ci Senjor Ask-afkommet Cicci BJN. Dermed har hun samlet 6,55 fejl.

14:01
Marcus Ehning
var første rytter på banen, og desværre for ham, blev det til et nedslag på første forhindring, samt fire tidsfejl.

13.30
Om en halv time starter den individuelle finale.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen