Ridehesten med i Drømmeholdet

18-03-2026 19:19

Trine Askjær-Jørgensen

Fie Sandfeld drømte om at få sin elskede hest Tarzan foreviget i et hestemagasin. Den drøm bliver opfyldt i april-udgaven af Ridehesten, for udgiver Jørgen Bak Rasmussen var nemlig med i radioprogrammet Drømmeholdet på P3 lige som, magasinet skulle sendes til tryk

Copyright Ridehesten.com
Fie Sandfeld og Tarzan. Foto: Privat

I DR P3's Drømmeholdet sætter vært Nicolas Kaiser sig sammen med P3's lyttere for på hverdage mellem 9 og 12 at få folks største drømme til at gå i opfyldelse.

I mandags lige som april-udgaven af magasinet Ridehesten skulle sendes til tryk, var udgiver og indehaver af Mediehuset Wiegaarden, Jørgen Bak Rasmussen, med direkte i radioen.

Fie Sandfeld fra Brande havde nemlig ringet ind med sin store drøm om at få foreviget sin elskede hest Tarzan i et Wendy-blad. Hun havde slet ikke tænkt, at det ville kunne lade sig gøre at komme i Danmarks største hestefagmagasin, Ridehesten, men det kunne det. For den drøm ville Jørgen selvfølgelig gerne være med til at indfri.

I april-magasinet kan du derfor læse mere om Fie og Tarzan, og indtil da kan du høre radioindslaget lige her: Kan heste-Tarzan blive model?

Copyright Ridehesten.com
Foto: Skærmbillede
Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen