Ridesport fra Paris

15-04-2011 07:23

Maja Golles

Lørdag og søndag blænder Eurosport op for et af de smukkeste stævner inden for ridebanespringning
Copyright Ridehesten.com
Bl.a. franske Kevin Staut er med ved weekendens CSI 5* stævne Saut Hermés au Grand Palais. (Foto: Ridehesten.com)

Grand Palais i Paris blev bygget under Verdensudstillingen i år 1900, og indtil 1957 var stedet flittigt benyttet til hestesport. Sidste år fik heste og ryttere igen ekstraordinært lov til at indtage den fantastiske historiske bygning, og det store CSI 5* stævne Saut Hermés au Grand Palais blev en stor succes. Derfor er det med forventningens glæde, at Eurosport igen i år er med live under de storslåede glaskupler i midten af Paris. Mette Svare Ehlers er i studiet og sørger for god stemning til lyden af hestehove og det forventningsfulde publikum både til lørdagens og søndagens aktiviteter. 39 ryttere fra 17 lande er på plads - bl.a. sidste års Grand Prix-vinder Marcus Ehning, Rolf-Göran Bengtsson og Malin Baryard-Johnsson fra Sverige samt Edwina Alexander, Eric Lamaze, Pius Schwizer, Ludger Beerbaum, Marco Kutcher, Meredith Michæls-Beerbaum og stort set alle de største fra Frankrig er med, inkl. Rolexranglistens nr. 1; Kevin Staut. Vær med, når Eurosport sørger for top-underholdning i hestesportens navn lørdag kl 16.00 og søndag kl. 20.00.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner