Rokade i toppen hos Helgstrand

05-06-2024 19:47

CCO i Global Equestrian Group (Helgstrand Dressage), Anders Bjørnstrup, har valgt at opsige sit job efter fire år. Han giver stafetten videre til COO Casper Casper Krüth

Copyright Ridehesten.com
Anders Bjørnstrup, kommerciel direktør hos Helgstrand Dressage/Global Equestrian Group. Foto: Helgstrand Dressage
Nyheden fortsætter efter annoncen

Anders Bjørnstrup har i dag på de sociale medier delt nyheden om, at han efter fire spændende år hos Global Equestrian Group (GEC) har opsat sin stilling som CCO (chief commercial officer).

I samme skrivelse meddeler han, at virksomhedens COO (chief operation officer) Casper Cassøe Krüth tager stafetten videre. Anders Bjørnstrups meddelelse lyder:

"Efter eget valg og gensidig aftale skilles mine og Global Equestrian Groups veje. Som følge heraf er min sidste officielle arbejdsdag i GEG den 30. Juni 2024. Dog vil jeg fortsat være tilknyttet enkelte projekter som ekstern konsulent.

Det har været fire ekstremt spændende, hårde og udviklende år. Mit ansvar og fokus har været på at løfte GEG's brand, profil og udenlandske aktiviteter. Meget af det er lykkedes, og derfor er timingen god til en anden rejse, og jeg har derfor udtrykt et ønske om at træde ned.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Tak til alle de mange fantastiske mennesker, jeg har haft fornøjelsen af at arbejde med både i Danmark, Tyskland og USA. Det har givet mig uvurderlige minder og udfordringer samt et hav af oplevelser.

Global Equestrian Group, ejerkreds, ledelse og medarbejdere kan noget helt specielt, og jeg ved, at fremtiden ser lys ud, og jeg ønsker alle i GEG alt det bedste fremover


Tak for et rigtig godt samarbejde til Andreas Helgstrand og Waterland Private Equity gennem årene og for en ekstrem fair og professional behandling under dialogen om at udtræde. Også tak til CFO Morten Bradsted Nielsen for de sidste fire år og tak til Casper Cassøe Krüth, som tager stafetten i GEG fremover.

Jeg arbejder på at skabe en ny selvstændig fremtid, og det kommer der mere om, når jeg har haft tid til at færdiggøre tankerne omkring dette. For nu gælder det fortsat arbejdet i GEG."

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner