Så er stævnet på Vilhelmsborg i gang

26-08-2020 14:45

Annika Knudsen Lorentsen

I denne uge afholdes der landsstævne i både springning og dressur, og springklasserne er allerede i gang, mens der de kommende dage afvikles mange spændende klasser i begge discipliner

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I denne uge er Danish Derby Hestesportsrideklub værter for et stort landsstævne i både dressur og springning, ligesom de altid plejer at holde i denne uge, hvor Dansk Varmblods Eliteskue normalt også afvikles. 

I år er det dog kun konkurrenceklasserne der afvikles, men der er til gengæld mange interessante klasser at følge med i. Springklasserne er allerede i gang, mens dressuren først starter i morgen aften. 

Mange ting på programmet
I morgen afvikles der flere springklasser, men dressurrytterne skal i ilden i Grand Prix. Her er der flere dygtige ekvipager til start.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Fredag byder på flere dressur- og springklasser, blandt andet S1* i springning, ligesom der afvikles første afdeling i det uofficielle DM for beriderelever i dressur. Finalerne i mesterskabet for beriderelever, både i springning og dressur, afvikles søndag, hvor der også er Pavo og Dansk Ride Forbunds championater på programmet. 

I championaterne skal både de 4-, 5- og 6-årige springheste, såvel som den 5-, 6- og 7-årige dressurheste i aktion søndag, mens de 4-årige dressurheste rider deres klasse allerede lørdag. 

Foruden afgørelsen i DM for beriderelever sluttes stævnet af med sidste afdeling i Walber og Stutteri Ask Cup i springning og Bundgaard Byg Cup i dressur. 

Følg dressuren her, og springning her

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen