Det store Christmas Show er i gang

10-12-2025 12:21

Trine Askjær-Jørgensen

Finaleugen er i gang! Springrytterne tager over og lover fart, fest og forhindringer i topklasserne på Vilhelmsborg, hvor der er taget hul på den sidste uge af Christmas Show

Copyright Ridehesten.com
Den store hal er altid hyggeligt julepyntet og stemningen i top til Christmas Show. Foto: Ridehesten.com/Aviaja Vindum Hansen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Traditionen tro afvikles der her op til jul Christmas Show på Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg i Beder syd for Aarhus, hvor der de seneste tre uger har været springning og dressur.

I uge 47 gik det først løs med Christmas Show Warm Up for hest på C-niveau, og på samme niveau ugen efter fulgte Christmas Show Warm Up for pony, hvor utallige springekvipager har været til start i den store hal.

Copyright Ridehesten.com
Som noget nyt var der i forbindelse med 20-års jubilæet i år et dressur-Christmas Show. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

20-års jubilæum og nyt tiltag
I år er det Christmas Showets 20-års jubilæum, og det blev fejret med et nyt tiltag, nemlig et internationalt dressurstævne. Efter to uger med springning fandt dressurstævnet sted i sidste uge under navnet Aviar Christmas Show Dressage.

Her var nogle af Danmark og Europas bedste ryttere og heste til start i alt fra internationale klasser for 5-års heste samt for pony-, junior-, ung- og U25-ryttere og ikke mindst for seniorer helt op til 3- og 4-stjernet niveau.

Lørdag var, ligesom det plejer at være i denne ugen for springrytterne, dressurrytternes "lillejuleaften", hvor de højeste klasser blev afviklet. Daniel Bachmann Andersen var suveræn i den 3-stjernede tur, mens Anna Zibrandtsen var det i den 4-stjernede. De unge talenter viste også de rød-hvide farver frem på bedste vis.

Søndag blev stævnet rundet af med kürklasser for juniorer, ungryttere og ponyryttere, inden springrytterne traditionen tro indtager hallen den sidste uge.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Kingsland Christmas Show
Nu går det så løs med det fjerde ud af fire julestævner på Vilhelmsborg. Kingsland Christmas Show – et landsstævne i springning for heste med klasser fra LA1* til den store og populære Grand Prix.

Springrytterne indtog i går hallerne, hvor der blev redet LA1* og LA2** samt to youngster-klasser for 5- og 6-års heste. I dag rides der bronzetur i LA1*, sølvtur i MB1* samt en åben MA1*.

Copyright Ridehesten.com
Stemning fra Christmas Show sidste år. Foto: Ridehesten.com/Aviaja Vindum Hansen

Stævnet fortsætter frem til på søndag, og lørdag bliver sædvanen tro det helt store trækplaster med et juleshow uden lige. Her rides blandt andet spændende finaler om en iFor Williams hestetrailer, hæsblæsende knockout-springning med udklædte ekvipager, højdespringning, hvor der er chance for at se ekvipager prøve kræfter med 2 meter høje forhindringer, og så er der aftenens helt store højdepunkt: Christmas Show Grand Prix'en, hvor nogle af Danmarks allerdygtigste springryttere rider om årets sejr i den 150 cm høje klasse.

Foruden spændende springning vil der også være minikoncert, festlige indslag og som altid spændende stande og lækker forplejning. Arrangørerne har igen lagt sig i selen for at skabe de bedste rammer for både heste, ryttere og publikum.

Stævnets start- og resultatlister.

Læs mere om stævnet og billetter til på lørdag.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Aviaja Vindum Hansen
Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen