Sådan gik World Cup i Lyon

07-11-2023 08:46

Mille Albinus Hjermitslev

Det blev en belgisk sejr i den tredje World Cup-kvalifikation i den vesteuropæiske liga efter en dramatisk og lang omspringning med hele 14 ekvipager

Copyright Ridehesten.com
Gregory Wathelet og Bond Jamesbond de Hay - vinder af Longines FEI Jumping World Cup 2023/24 - Lyon (FRA). Foto: FEI/Leanjo de Koster
Nyheden fortsætter efter annoncen

Belgiske Gregory Whatelet og den 12-årige Selle Francais Bond James Bond de Hay e. Diamant de Semilly/ Kannan GFE var de hurtigste af de seks ekvipager, der var fejlfrie i begge runder af weekendens World Cup-kvalifikation i Lyon, Frankrig. Kvalifikationen var den tredje i denne sæson. 

Der var spænding til det sidste, og der blev holdt vejret blandt tilskuerne i omspringningen, hvor 14 ekvipager var med.

For de franske fans var der stor glæde over, at andenpladsen gik til hjemmebanerytteren Julien Epaillard og sin EM-bronzevindende hest, Dubai du Cedre e. Baloubet Du Rouet/ Diamant De Semilly. 

Copyright Ridehesten.com
Julien Epaillard og Dubai du Cedre - andenplads ved Longines FEI Jumping World Cup 2023/24 - Lyon (FRA). Foto: FEI/Leanjo de Koster

Tredjebedst var britiske Ben Maher på hesten Dallas Vegas Batilly e. Cap Kennedy/ L'arc De Triomphe*bois Margot - som klarede sin World Cup-debut med bravour. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Sidst var der masser af girl power i søndagens World Cup-kvalifikation, hvor både Megane Moissonnier, Jana Wargers, Wilma Hellström, Penelope Leprevost og Jessica Springsteen endte indenfor top-16 og fik World Cup-point. 

Resultat, World Cup-kvalifikation Lyon. 

Start- og resultatlister. 

I den kommende weekend er der World Cup-kvalifikation i Verona, Italien, og her er der igen en dansk rytter til start. 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen