Sanneke tog guldet i Hagen

20-06-2016 11:02

Søndagens internationale stævne med bl.a. europamesterskaberne i Hagen sluttede i går af med Grand Prix Kür for de unge dressurryttere under 25

Det blev til en tysk sejr i Grand Prix Kür ved Europamesterskaberne i dressur for U25 rytterne. Her var Sanneke Rothenberger med Deveraux OLD e. De Niro/Rohdiamant suverænt bedste ekvipage med en procent på 80,45%. Andenpladsen gik til Florine Kienbaum med Doktor Schiwago 3 e. Don Frederico/Weltruhm, der ligeledes er fra Tyskland. Ekvipagen her blev belønnet med 77,175%. På tredjepladsen blev det østriske Diana Porsche med Di Sandro e. De Niro/Sandro, de sikrede sig en procent på 76,0%.

Bedste dansker i klassen blev Anna Zibrandtsen med Rentino e. Rosario/De Niro. Ekvipagen her nåede sig op på en procentscore på 73,5%, hvilket rakte til en ottendeplads i klassen.

Se resultater fra stævnet her

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen