Schweiz i spidsen af holdkonkurrencen

21-09-2018 08:09

Efter en meget spændende første runde af holdkonkurrencen i springning ved World Equestrian Games i Tryon holder Schweiz fast i føringen inden fredag aftens finale. Det er italienske Lorenzo de Luca, der fører den individuelle konkurrence, som afsluttes søndag

Copyright Ridehesten.com
McLain Ward and Clinta.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Med 11,64 fejl fører Schweiz snævert over værtsnationen USA, der nu står med 12,59 point. Det amerikanske publikum var ikke til at overhøre torsdag aften på stadion i Tryon, da McLain Ward og Adrienne Sternlicht skubbede USA ind på andenpladsen i holdkonkurrencen foran Tyskland.

Disse tre nationer, Schweiz, USA og Tyskland, får i finalen på U.S. Trust Arena i aften selskab af Sverige, Holland, Irland, Frankrig, Australien, England og Canada, hvor de seks nationer, der slutter i top 6, samtidig vil sikre sig olympisk kvalifikation til Tokyo 2020.

Copyright Ridehesten.com
Lorenzo de Luca and Irenice Horta.

Den irske banebygger Alan Wade havde i aftes sørget for at skabe en bane, der testede heste og ryttere maksimalt. Det betød også, at af de 122 startende var kun fem fejlfrie ekvipager uden tidsfejl; den førende rytter De Luca fra Italien, Sveriges Peder Fredricson på en foreløbig tredjeplads, Tysklands Simone Blum firer, Irske Cian O'Connor på femtepladsen og på syvendepladsen Max Kuhner fra Østrig.

Schweiz kunne have ført med mere end blot 0,95, hvis ikke Steve Guerdat, der hidtil førte individuelt, ikke havde haft et nedslag, men med kun én tidsfejl sikrede Janika Sprunger den fortsatte førerposition for det schweiziske hold.

Copyright Ridehesten.com
Peder Fredricson and H&M Christian K.

I et tilbageblik på sin runde med Clinta udtaler Ward: "Den sidste linje var meget svær, og jeg besluttede at tage et ekstra galopspring og havde så alligevel ikke plads nok, men på en eller anden måde kæmpede min hoppe sig ud af situationen. Hun er enestående. Vi er godt med i medaljekampen, og det holder vi fokus på”.

Nyheden fortsætter efter annoncen

De Luca, der startede som en af de sidste ryttere udtalte: "Det var virkelig svært, og jeg havde siddet og set de fleste ryttere, så det havde været en lang dag, men det hjalp at have set de andres ridt. Jeg kender min hoppe Irenice Horta rigtig godt, så jeg regnede ud, hvordan vi skulle tackle banen. Hun er i topform og leverede endnu en super runde. Hun har et fantastisk sind, så jeg skal bare ride godt og give hende chancen for at yde sit bedste”.

Selv om De Luca fører den individuelle konkurrence, så må man sige, at dagens bedste runde blev leveret af irske O’Conner og Good Luck, der uden at røre en eneste bom leverede et ridt i mestersklasse.

"Han skridtede rundt om banen, og han sprang den med lethed,” udtalte O'Connor. "Han er en ekstraordinær atlet. Han har lært at være lidt mere økonomisk med sine spring – da jeg fik ham, sprang han meget stort og højt op, så vi har måttet lære ham at slappe af og spring henover forhindringerne, og nu kan han det hele. Han har lært at trække sig sammen som en harmonika, inden han sætter af.”

Foreløbig holdstilling.

Foreløbig individuel stilling.

Tidsplan med alle resultater.

Fredag aften afgøres kampen om holdmedaljerne, og det er de 25 bedst placerede ekvipager i holdkonkurrencen, der går videre til kampen om de individuelle medaljer, der søndag afgøres over to runder og en eventuel omspringning.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen