SEGES om ahornforgiftning

21-09-2018 13:25

I de senere år har der været flere tilfælde af Atypisk Myopati (Ahornforgifning) også kaldet EAM hos heste i Europa. Der er tale om en alvorlig forgiftning, som oftets forekommer om efteråret efter lange og tørre somre

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Landskonsulent på SEGES Heste, Eric Clausen, har skrevet denne artikel om ahornforgiftning, som man også finder i sin fulde længe og med billeder og billedtekster HER.

Flere tilfælde af ahornforgiftning forekom her i landet og i Sverige i 2014. Samme år blev der i alt i Europa registreret over 400 tilfælde af ahornforgiftning ved heste. Der er tale om en alvorlig (heldigvis sjælden) forgiftning, med et meget hurtigt forløb, som ofte ender dødeligt. Undersøgelser ved Københavns universitet har bekræftet, at der indenfor de seneste 20 år har været flere tilfælde af sygdommen her i Danmark.

Ikke alle arter af ahorn er giftige. I Europa er det så vidt vides kun ahorn eller æren, Acer psedoplatanus, der har givet anledning til forgiftning. Løn (Spidsløn) (Acer platanoides), som er udbredt her i landet og som ikke regnes for giftig, kan let forveksles med ahorn. Bladene fra løn ligner bladene fra ahorn, men lønnen har mere spidse blade end ahorn. Løn kan lettest skelnes fra ahorn ved at knække et blad af og se på bladsaften. Løn har mælkehvid bladsaft, hvor ahorn har en mere klar bladsaft.

Forskerne mener, at ahornforgiftning oftest forekommer om efteråret efter lange og tørre somre, hvor ahorntræerne har haft gode betingelser for at sætte mange frø, så der er grund til at være særlig påpasselig i år og holde et vågent øje med om der er ahornfrø, løv eller spirer på foldene her i efteråret. 

Ahornfrø er de kendte vingede ”helikoptere”, der får frøene til at snurre rundt, mens de svæver ned. Når ahornefrøene falder af træerne, og de forekommer i større mængder, f.eks. efter kraftig blæst og voldsomme regnskyl, udgør de en reel risiko for hesten. Ahorn danner mange frugter, som let spredes med vinden et godt stykke væk fra modertræet. På nuværende tidspunkt mangler der viden om, hvor store mængder der skal til for, at hesten bliver forgiftet. Ahornforgiftning er mest udbredt om efteråret, men kan dog også forekomme om foråret, hvor det især er de små selvsåede træer der er farlige.

Forskning tyder på, at sygdommen skyldes giftstoffet hypoglycin A, som nedbrydes til et toxin, MCPA (Methylene cyklopropylacetic acid). Både hypoglycin A og nedbrydningsproduktet, MCPA er påvist i blod og urin fra forgiftede heste. Hypoglycin A er også påvist i visse frø, spirer og små træer af ahorn familien (Acer pseudoplatanus) og askebladet ahorn (Acer negundo).

 

Symptomer

Nyheden fortsætter efter annoncen

Forgiftede heste vil få kraftige muskelsmerter, være nedstemte, have stiv gang, have svært ved at rejse sig, få vejrtræknings problemer, pletvis svedning, ligge på siden og være afkræftede. Mange angrebne heste forsøger alligevel at æde, selvom de er afkræftede. Blandt de mest specifikke tegn på denne forgiftning er rødbrun urin og kraftig forhøjelse af muskelværdien CK i en blodprøve.

Dødeligheden er høj, men sygdommen kan ikke smitte mellem heste eller mellem heste og mennesker. Hvis heste på græs pludselig udviser disse symptomer, bør man undersøge, om det kan være ahornforgiftning. Atypisk myopati kan bl.a. forveksles med botulisme, stivkrampe eller græssyge.

Lidelsen rammer oftest ungheste men kan ramme heste i alle aldre.

Der kan være andre årsager til pludselige sygdom og dødsfald på græs, men der ses normalt ikke så ekstremt høje muskelværdier som ved ahornforgiftning.

Behandling

Der findes ingen specifik behandling. Forgiftede heste gives understøttende behandling med væske og antiinflammatoriske midler. I efteråret 2009 var der rapporter om 371 tilfælde af Atypisk myopati i Europa. Heraf overlevede hestene i 24 % af tilfældene og blev efterfølgende helt raske.

Ved mistanke om ahornforgiftning anbefales det at fjerne alle heste fra den pågældende fold eller frahegne områder med ahorntræer. Det er vigtigt, at hesteejere forebyggende gennemgår deres folde og tjekker om, der på eller omkring folden er ahorntræer, så man mindsker risikoen for forgiftninger.

Sygdommen har været kendt siden 1980'erne, og ved Universitetet i Liège i Belgien indsamler man data omkring EAM for at øge kendskabet til sygdommen, og for at blive bedre til at forebygge at denne forgiftning opstår.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen