Seks auktionsføl til UVM

30-08-2022 18:29

Annika Knudsen Lorentsen

Blandt de udtagne springheste til det kommende UVM, er seks af dem købt på Dansk Varmblods Elitefølauktion og nu er de klar til verdensmesterskabet for ungheste

Copyright Ridehesten.com
Jesper Meyenburg med Cordento II DWB. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Om mindre end en måned er der UVM på Zangersheide i Lanaken, Belgien, og blandt de udtagne Dansk Varmblodsheste, er de seks af dem solgt på Elitefølauktionen som føl. 

Hos 5-års hestene drejer det sig om U2 TD DWB e. Untouchable/ Graf Top (opdr. Trine Dyhre Nielsen), som med sin ejer Camille Silke Pless i sadlen har vist forrygende form de seneste måder, hvor de eksempelvis har redet fejlfrit i 10 ud af deres seneste 12 starter.

Copyright Ridehesten.com
Camille Silke Pless med U2 TD DWB. Foto: Ridehesten.com/Rikke Hald Jensen

Det drejer sig ligeledes om den 5-årige Cordento II DWB e. Cornet Obolensky/ Cardento (opdr. Linus Camitz), som ejes af Jan List Christensen og rides af Jesper Meyenburg. Cordento er kåret hingst i Dansk Varmblod og som ved kåringen blev tildelt Elvin Rasmussen vandrepokal og udnævnt fløjhingst. 

Copyright Ridehesten.com
Karen Møller Rohde med Evolution Ask DWB. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen

Hos 6-års hestene drejer det sig ligeledes om to heste. Evolution Ask DWB e. Zirocco Blue/ Tannenhof's Cheenook (opdr. Linus Camitz), som ejes af Stutteri Ask og rides af deres rytter Karen Møller Rohde. Denne ekvipage deltog sidste år ved UVM for 5-års heste.

Copyright Ridehesten.com
Sarah Wheler med Kirkelodgaards Ci Ci Chopin DWB. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den anden er Kirkelodgaards Ci Ci Chopin e. Ci Ci Senjor Ask/ Casir Ask (opdr. Charlotte Schiøler), som ejes af familien Kjærulff og som rides af Sarah Wheler. Denne ekvipage har netop vundet 6-års finalen ved det internationale stævne i Hjallerup. 

Copyright Ridehesten.com
Sonny Moisen med Calgrafi DWB. Foto: Ridehesten.com/Rikke Hald Jensen

Hos 7-års hestene drejer det sig endnu en gang om to heste, som har en fortid som Eliteauktionsføl. Den ene er Calgrafi DWB e. Bøgegården's Graf's Stakkato/ Cajus (opdr. Peder Frederiksen). Hun ejes af Sonny Moisen, Gitte Dajl og Peder Frederiksen i fællesskab og rides af Sonny Moisen, som netop har debuteret hende i 145 cm.

Copyright Ridehesten.com
Jakob Theodor Schmidt med Syvhøjegårds Unforgetable S DWB. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen

Den anden er den kårede hingst Syvhøjegårds Unforgetable S DWB e. Untouchable/ Cassini I (opdr. Sally-Ann og Flemming Schultz), som ejes af Niels Osterland og rides af Jakob Theodor Schmidt. Hingsten blev sidste år nr. 2 i Dansk Ride Forbunds championatsfinale for 6-års og har opnået mange flotte resultater på stævnebanen. 

Se alle udtagne heste. 

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen