Simone Pearce ansat hos Gestüt Bonhomme

19-05-2022 19:06

Christine Krogh Frausing
Skribent

Den Australske OL-rytter, Simone Pearce, der i flere år har været bosat og redet i Danmark, forlader Gestüt Spreche, for at ride for Gestüt Bonhomme

Copyright Ridehesten.com
Simone Pearce og Lindeballe's Just Perfect. Foto: Ridehesten.com/Anette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Simone Pearce skifter nu arbejdsplads, efter at have redet for Gestüt Spreche i flere år, og skal fremover ride for Gestüt Bonhomme

Simone Pearce red for Helgstand Dressage i fire år, før hun i 2018 valgte at flytte til Tyskland. Siden da har hun arbejdet for Gestüt Spreche, indtil hun nu har taget beslutningen om at prøve noget nyt, skriver Eurodressage.dk.

Simone havde international debut som U25-rytter, men det var særligt da hun red hingsten Destano for Gestüt Spreche, at hun havde det helt store gennembrud. Sammen var de til OL sidste år.

Simone har nu takket ja til stillingen ved Gestüt Bonhomme som førsterytter, hvor hun tager over for Lena Waldmann, der har valgt at gå selvstændig. 

Copyright Ridehesten.com
Simone Pearce og Lindeballe's Just Perfect. Foto: Ridehesten.com/Anette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Jeg er meget taknemmelig for min tid ved Spreche, og lykkelig over alle de ting jeg har fået lov til over årene, men nu glæder jeg mig også til min nye stilling som førsterytter, hvor mit hovedfokus ikke længere skal være salg, men sporten, fortæller Simone Pearce til Eurodressage.

På nuværende tidspunkt gennemlever stutteriet en tragisk sorg, idet de for blot 5 dage siden mistede deres ejer og direktør, Rebecca Gutman, der døde i en alt for tidlig alder.

Hos det tyske stutteri, har der altid været stor fokus på at behandle hestene med respekt, og Rebecca bød f.eks. ikke hingstene at skulle i gang i en meget tidlig alder, men lod dem i stedet vente til hun følte, at de var klar. Rebecca og Gestüt Bonhomme, står bag flere succesfulde heste, heriblandt Fiderdance, som konkurrerede med succes på internationalt Grand Prix-niveau. 

Kilde: Eurodressage.dk

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen