SKAGEN Fondene og DV fortsætter samarbejdet

07-06-2018 14:16

Der er med stolthed indgået en ny, længerevarende sponsoraftale mellem SKAGEN Fondene og Dansk Varmblod med udgangspunkt i forbundets årlige hingstekåring

Copyright Ridehesten.com
SKAGEN Fondene har været en af hovedsponsorerne ved Dansk Varmblods Hingstekåring de sidste fem år og fortsætter med en længerevarende aftale.
Nyheden fortsætter efter annoncen

SKAGEN Fondene har været en af hovedsponsorerne ved Dansk Varmblods Hingstekåring de sidste fem år, og begge partner kan nu meddele, at der netop er underskrevet en ny, længerevarende aftale.
Dansk Varmblods direktør Casper Cassøe ser det som en stor cadeau til forbundets største arrangement, hingstekåringen, at forbundets samarbejdspartnere gentager deres aftaler.
– Uden den enorme opbakning, vi møder på vores vej fra mange sider, var det ikke muligt at udvikle verdens største hestearrangement af sin art i den fart, som vi har set det de senere år. Det er en kæmpe gave for vores forbund, hestene og hestesporten i Danmark, udtaler Casper Cassøe og tilføjer:
– SKAGEN Fondene, som vi efterhånden har kendt i en del år, har virkelig været med i vores kæmpe forvandling af hingstekåringen i Herning; først hal M og sidenhen Boxen. SKAGEN Fondene er meget dygtige til at aktivere deres sponsorat og har mange kunder med til vores arrangementer, som alle får en fantastisk oplevelse, konkluderer han og slutter: 
– Jeg glæder mig meget over, at samarbejdet fortsætter og er meget taknemmelig over, at SKAGEN Fondene rigtig gerne vil os.

Copyright Ridehesten.com
Kundechef Søren Risager Rasmussen ved en af de mange kundepræsentation, som SKAGEN Fondene har holdt gennem årene ved hingstekåringen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Højt professionelt niveau 
Dansk Varmblod har sideløbende med sponsorkontrakten også et samarbejde med SKAGEN Fondene omkring investering af nogle af forbundets likvide midler, som i fire år har givet et tilfredsstillende positivt afkast hvert år.
SKAGEN Fondenes kundechef Søren Risager Rasmussen fortæller, at hingstekåringen for virksomheden er en af årets væsentligste kundeaktiviteter. De bruger hingstekåringen til at invitere mere end 250 eksisterende og potentielt nye kunder med til mange gode oplevelser hen over arrangementets fire dages fuldt program.
– Det er med stor glæde, at vi har forlænget vores sponsorat af Dansk Varmblods Hingstekåring. Vi ser frem til en fortsættelse af det gode og konstruktive samarbejde, som vi har haft gennem de seneste fem år. Dansk Varmblods Hingstekåring har et meget højt professionelt niveau, og vi glæder os allerede til hingstekåringen i 2019, udtaler Søren Risager Rasmussen.

 

Info

Dansk Varmblods Hingstekåring
Hvert år i uge 10 finder Dansk Varmblods Hingstekåring sted i MCH Messecenter Herning, og næste gang den 6.-10. marts 2019 er der 40-års jubilæum for arrangementet i Herning.
Programmet ved Dansk Varmblods Hingstekåring byder bl.a. på hingstekåring, unghestechampionat i dressur og springning, internationalt ridestævne, to gallashows, en hesteauktion og forskellige faglige clinics samt en gigantisk udstillingsmesse.
Man kan i tre haller opleve international ridesport med en præmiedotering på over 1 mio. kr. og med direkte udsendelse på landsdækkende tv. Arrangementet gæstes hvert år af Dansk Varmblods protektor H.K.H. Prinsesse Benedikte, mange kendte danske erhvervsfolk og over 60.000 hesteentusiaster.
Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen