Skal din hest have gebis?

16-10-2015 05:18

Dansk Varmblods region 2 inviterer til et foredrag om korrekt fodring og tandpleje. Arrangementet afholdes den 22. oktober i Næstved

Copyright Ridehesten.com

Region 2 glæder sig til at præsentere det næste foredrag i kursusrækken omkring udviklingen af den unge hest. Sidste gang omhandlede det vækstproblemer hos de helt unge føl, og denne gang tilbyder de et spændende foredrag om korrekt fodring og tandpleje.

Det er lykkedes Region 2, at lave aftale med to kapaciteter på disse to områder, nemlig Dyrlæge Anders Christiansen fra Evidensia i Næstved, og Dyrlæge Nanna Lutherson fra Hestedoktoren. Anders er fagdyrlæge med speciale i mundkirugi og tandlidelser, og han er én af de førende dyrlæger inden for sit speciale, og han har afholdt foredrag og kurser i flere lande. Dyrlæge Nanna Lutherson er en af de mest erfarne dyrlæger i Danmark, når det drejer sig om korrekt fodring af heste, samt lidelser i hestens tarm og fordøjelses system. Nanna har udgivet flere bøger og artikler om korrekt fodring og foder relaterede sygdomme hos heste. 

Copyright Ridehesten.com

Aftenens emner handler om korrekt fodring af føllet og plagen fra 0-3 år, samt fodring af den drægtige og diegivende hoppe. Hvornår skal vi ordne tænder på den unge hest, og vi vil også få svar på hvilke problemer kan der være med tænderne, når hesten vokser eller skal rides til? 

Der afholdes også medlemsmøde denne aften. Arrangementet afholdes  torsdag den 22. oktober på ''Dækket'' på Femøvej 3, 4700 Næstved, Glashuset på Havnen, og starter kl. 19, til ca. 22. Arrangementer er gratis for medlemmer af Dansk Varmblod og koster 100 kr. for ikke-medlemmer. Der tilbydes kaffe og kage. Tilmelding skal ske til Eva Christensen på mail blakchristensen@hotmail.com senest den 15. oktober.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen