Skal jeres frivillige hyldes?

20-05-2025 15:39

Der er ingen tvivl om, at ridesportens mange stævner og arrangementer i høj grad bæres af frivillige kræfter. Derfor er det vigtigt at huske, at hylde de frivillige og alle de timer og arbejde, de lægger i rideklubberne 

Copyright Ridehesten.com
Det er langt hen ad vejen de frivillige kræfter, der bærer stævnerne. Nu er det tid til at hylde dem. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen

Det er ikke altid, at alle de timer og alt det arbejde, de frivillige kræfter bruger rundt i rideklubberne, bliver lagt mærke til. Ofte glemmer man lidt, når man kommer til et ridestævne eller på besøg hos en rideklub, at der er lagt mange timers hårdt arbejde i at gøre klar, og ofte kommer det arbejde altså fra frivillige kræfter. Derfor er det vigtigt at huske, at hylde de frivillige - måske med en nominering til Zakobo Awards 2025

Zakobo har netop skudt gang i Zakobo Awards 2025, hvor alle klubber og foreninger kan hylde deres frivillige, trænere og fællesskaber - og som en bonus, samtidig deltage i konkurrencen om store præmier, herunder en hovedpræmie til en værdi over 50.000 kroner

Zakobo Awards ønsker at hylde de ildsjæle, trænere og klubber, der gør en forskel i foreningsliftet. Det handler om at løfte dem, der løfter andre - og give lidt tilbage. Det er en fejring af det engagement, der skaber stærke fællesskaber i hele landet. Med Zakobo Awards sættes der fokus på det frivillige arbejde, der ofte foregår i det stille - men som har enorm betyndning. 

Copyright Ridehesten.com
Uden frivillige - ingen stævner. Foto: Ridehesten.com/ Camilla Tiefensee Schrøder

Sådan kan du nominere til Zakobo Awards 2025
I første fase kan alle nominere deres favoritklub, træner eller ildsjæl. Det foregår direkte i kommentarsporet under Zakobos Facebook-side

Sådan nominerer du: 

  • Skriv navnet på personen eller klubben + hviklen klub, de kommer fra
  • Skriv gerne et par linjer om, hvorfor de fortjener prisen
  • Tag gerne både personen og klubben i kommentaren
  • Husk at synes godt om opslaget og følg siden, så du får besked, når finalisterne afsløres
  • Der kan nomineres indtil den 22. maj 2025

Når nomineringsfasen er slut, udvælger Zakobo de fem finalister i hver kategori: 

  • Årets klub
  • Årets træner
  • Årets ildsjæl

Her laves nye opslag med finalisterne, og så er det op til jer at stemme. Vinderen findes ud fra flest reaktioner på opslaget. Afstemningen foregår fra den 23. maj til og med den 28. maj. 

Så hvis du synes, at din klub, træner eller en helt særlig ildsjæl, gør det ekstra godt, så skynd dig ind på Zakobos Facebook-side for at nominere vedkommende, så de kan få den hyldest, de fortjener. 

Læs meget mere om Zakobo Awards 2025 her. 

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner