Smuk debutsejr til Hesselhøj Donkey Boy og Jan M. Christensen

16-02-2020 17:40

Marie Helene Rigård Rohleder

Guldmedajlehingsten Hesselhøj Donkey Boy med sin trofaste rytter Jan Møller Christensen dansede sig til tops i freestylen ved Norwegian Horse Festival , hvor danskerne tog sig af top tre placeringerne 

Copyright Ridehesten.com
Foto: Line Moen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det bliver utrolig spændende at følge Hesselhøj Donkey Boy e. ERA Dancing Hit/ Milan (opdr. Dorthe Sjøbeck og Hans Jørgen Hoeck) og Jan Møller Christensen på fremtidens dressurbaner.

Til dagens Intermediare Freestyle i Norge vandt ekvipagen med flotte 75.500 procent. Norwegian Horse Festival er Donkey Boys internationale debut i seniorrækken. Her gav dommerne Donkey Boy rigtig flotte karakterer for både extended skridt og extended trav med flere 9-taller heriblandt. 

– Jeg er super tilfreds. Han føltes en tand bedre i dag end i går. Det er gået lidt stærkt med at få lavet vores freestyle-program, men det klarede han bare så fint, fortæller Jan Møller Christensen til ridehesten.com. 

Donkey Boy er DV-guldmedaljehingst, og ekvipagen har vundet Dansk Ride Forbunds unghestechampionater ikke mindre end fire gange i træk, og ekvipagen vandt søvl ved UVM sidste år. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Næste start er til Hingstekåring i Herning, hvor vi starter lilletur. Donkey Boy skal bare ud og få en masse gode oplevelser og mere styrke til at klare de svære programmer, siger Jan Møller Christensen. 

Copyright Ridehesten.com
Hesselhøj Donkey Boy og Jan Møller Christensen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø

Andenpladsen i søndagens freestyle gik til landstræner for pony-, junior- og ungrytter Dennis Fisker på Rosenstolz e. Rotspon/de Niro (opdr. Christian Soetebeer) med flotte 74.195 procent. 

Tredjepladsen gik til Gitte Mors Buurgaard på Moselunds Dominic med 71.465 procent. 

Se hele resultatet her. 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen