Søren placeret i 160-klasse

04-11-2013 08:46

Endnu en flot dansk placering blev det til ved weekendens internationale springstævne Munich Indoors 2013

Copyright Ridehesten.com
Søren Pedersen og Tailormade Esperanza de Rebel ved Falsterbo Horse Show tidligere i år.

Søndag var sidste dag ved Munich Indoors 2013 i tyske München og som de øvrige dage, blev det også til dansk placering søndag.

Et af dagens højdepunkter var 160 cm klassen, som blev vundet af den engelske toprytter John Whitaker på Argento med nul fejl i anden runde i tiden 33,32 sek. Konkurrencen var hård i klassen, men alligevel formåede danske Søren Pedersen endnu engang at springe sig til en topplacering. Denne gang blev det til en 11. plads på Tailormade Esperanza de Rebel efter en anden runde, hvor de indkasserede fire fejl i tiden 37,16 sek.

Se flere resultater her

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen