Sporten er vigtig!

21-05-2017 11:57

Brødrene Christian og Andreas Schou har sammen med de mange frivillige hjælpere og ansatte nogle travle dage under DM og så åbner de deres smukke ridecenter til flere stævner i år - se video med Martin Neergaard

Nyheden fortsætter efter annoncen

Christian og Andreas Schou har den holdning, at gode stævner for ryttere på alle niveauer er med til at fremme sporten, og derfor har de i år taget initiativ til endnu flere stævner. Den kommende weekend afvikler Absolute Horses et stort landsstævne med pony klasser, men denne weekend er fokus helt og holdet på DM-klasserne og på at få nogle seværdige klasser rundt om DM-klasserne med sporten i fokus. Det har også betydet en "human" tidsplan for ryttere og publikum, og selvom det ikke generere en fornuftig økonomi i Absolute Events, så er det deres klare holdning, at stævnet her er et elitestævne, og alle sejl er sat til for at sikre netop det.

Mange stævner i år
Det er i år 7. gang Absolute Horses er vært for DM-stævnet, og som Christian og Andreas fortæller, så har de ofte stået mandag morgen, og været ærgerlige over de skulle pakke hele stævnepladsen ned igen. - Så lavede vi DM og derefter internationalt stævne med Nordisk Mesterskab - og det hele regnede væk, smiler Andreas. Det tog lige pusten fra den ellers gode ide, men mange ryttere har opfordret dem til igen at lave internationale stævner på pladsen, og i år efterkommer de, de mange ønsker og afvikler to ugers CSI-stævne den 31. - 3. september og 7.- 10. september. 

God synergi
Som man har kunnet læse tidligere i magasinet Ridehesten, har Christian og Andreas mange bolde i luften og flere virksomheder og foruden Absolute Events, også deres konkurrencestald Absolute Horses, hestetransportere i Absolute Horsetrucks og leasing mv. af personbiler i Absolute Cars og nu er rideudstyrsmærket A Equipment kommet til. Deres vidt forgrenede virksomhed kan de med fordel profilere på stævnepladsen, og det giver god branding, oplever de. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Uden frivillige går det ikke
De mange frivillige hjælpere anført af Jørgen Olsen, Ivan Andersen og Melanie Andersen er guld værd før, under og efter stævnet. Christian og Andreas roser deres indsats til skyerne, og efter syv år med DM, så er der nogle indarbejde rutiner, som gør det lidt lettere at omdanne ridecenteret til en stævneplads, selvom det fortsat er hårdt arbejde. I år er der blevet bygget en ny tribune, den er modulopbygget og kan flyttes og udvides. 

Copyright Ridehesten.com
Martin Neergaard har haft en travl weekend med ridning, undervisning, og så har han hjulpet med at pleje springbanen.

Martin er fantastisk
- Vi har ikke kunnet finde en bedre mand til stedet end Martin, understreger Andreas. Det er Martin Neergaard, som har været her og der og alle vegne under stævnet, undervist elever, kørt traktor og redet. Desværre var hans DM hest ikke klar, efter et stævnemæssigt krævende forår, så han valgte at spare hesten til andre opgaver. 
- Vi kan passe vores andre forretninger vel vidende, at Martin har styr på elever og heste, fortæller Andreas - ridning bliver der desværre ikke så meget tid til erkender både Andreas og Christian. Der er 24 heste under sadel på Tågerup, men 25 heste ude i arbejde hos andre ryttere. 

Christian og Andreas ser frem til de næste stævner, og der går ikke mange dage, førend de næste ryttere og heste indtager stævnepladsen igen. 

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen