Springføl opnåede højeste pris

06-06-2025 10:36
Avl

På Schockemöhle & Helgstrands online følauktion blev de dyreste dressur- og springføl solgt for hhv. ca. 100.000 og 200.000 kr.

Copyright Ridehesten.com
Cazuki. Foto: Schockemöhle Helgstrand Auktion
Nyheden fortsætter efter annoncen

Schockemöhle & Helgstrands online-auktion over dressur- og hingsteføl forløb over tre dage i denne uge med en kollektion bestående af syv dressurføl og otte springføl. Dressurføllene opnåede gennemsnitspris på 9.143 €, mens gennemsnitsprisen for springføllene blev 11.313 €.

Hos dressurføllene blev det to af de fem hoppeføl, der løb med de højeste priser. Dyrest blev Florabelle e. Fidertanz/ De Niro/ Lauries Crusador xx, hvis bud lukkede på 13.500 €. For Vivaya e. Viva Romance PS/ Fürstenball/ Donnerschwee lød slutbuddet på 12.500 €.

Copyright Ridehesten.com
Florbelle. Foto: Schockemöhle Helgstrand Auktion
Nyheden fortsætter efter annoncen

Springføllene fordelte sig på fem hingsteføl og tre hoppeføl, hvor auktionens prisrekord var at finde blandt hingsteføllene, nemlig Cazuki e. Casallco/ Chacco-Blue/ Arpeggio, hvis mor er hhv. hel- og halvsøster til to heste med succes i internationale 160 cm-klasser. Han gik for 25.000 €.

Hoppeføllet Dragona e. Drako de Maugre/ Chacco-Blue/ Cordalme blev hurtigt budt op og sluttede på 15.000 €. Den store interesse skyldes ikke blot faderen, der blev tysk mester i 2024, men også moderen, der er halvsøster til Ludger Beerbaums Gladdy S, og moderen har selv foreløbigt givet et UVM-finalist.

Link til kollektionen.

Copyright Ridehesten.com
Vivaya. Foto: Schockemöhle Helgstrand Auktion

Læs også

Annika Knudsen Lorentsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen