Stephanie Holmén: – Jeg kommer helt sikkert igen (video)

22-05-2022 13:22

Annika Knudsen Lorentsen

Det blev svenske Stephanie Holmén der tog sejren i den 2-stjernede Grand Prix i Uggerhalne, og hun fortæller, at hun er rigtig glad for at ride her i Uggerhalne. Danske Tina Lund tog andenpladsen, og blev dermed bedst placerede dansker

Copyright Ridehesten.com
Stephanie Holmén med H&M Crusador Ice vandt den 2-stjernede Grand Prix. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

30 ekvipager startede i dagens 145 cm Grand Prix ved det internationale stævne i Uggerhalne, arrangeret af Helgstrand Event. De otte bedste ekvipager fra første runde skulle ride om sejren i anden runde, og det endte med at tre ekvipager sluttede med sammenlagt nul fejl efter begge runder. 

Hurtigst af dem var svenske Stephanie Holmén og det var derfor hende der kunne glæde sig over sejren i klassen. Hun red den 11-årige H&M Crusader Ice e. Cabachon/ Corland, som virkelig sprang godt i begge runder og gjorde præcis hvad den 31-årige svenske rytter bad om. 

– Jeg er så glad for den her hest, fortalte Stephanie blandt andet efter dagens sejr, hvor hun blandt andet vandt en designerstol fra Vodskov Bolighus, som var sponsor af klassen. I videoen nedenfor kan hele interviewet med Stephanie Holmén ses. 

Copyright Ridehesten.com
Tina Lund med Cordani PS. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Andenpladsen i klassen blev danske Tina Lund, som red den bare 8-årige Cordani PS e. Balou du Reverton/ Baloubet du Rouet flot og fejlfrit igennem begge runder. Hoppen har ikke meget erfaring i de allerstørste klasser, men det kunne man ikke se i dagens klasse, hvor hun sprang med overskud og kapacitet. 

Tredjepladsen blev 19-årige Ingemar Hammarström som ligesom Stephanie kommer fra Sverige. Han red på den 15-årige Captain Sparrow 5 e. Cormint/ Barnaul xx. 

På fjerdepladsen blev det polske Jaroslaw Skrzyczynski med Quick Step e. Quintender/ Calido I, mens svenske Ulrika Sanny med Vanilla Z e. Van Gogh/ Guidam tog femtepladsen. Sverige endte med tre ryttere i top-5 og viste igen topform på de internationale springbaner.

Resultat fra klassen.

Copyright Ridehesten.com
Stephanie Holmén med H&M Crusador Ice. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen