Stil dine spørgsmål til DRF's bestyrelseskandidater

21-03-2026 06:21

Annika Knudsen Lorentsen

Den 26. marts afholdes der kandidatmøde, som streames, og forud for dette møde, kan man sende sine spørgsmål til kandidaterne til Dansk Ride Forbunds bestyrelse

Copyright Ridehesten.com
Linnea Ericsson-Carey er en del af den nuværende bestyrelse og genopstiller i år. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Inden længe skal en ny bestyrelse i Dansk Ride Forbund sammensættes, og i den forbindelse afholdes der et kandidatmøde, hvor man kan lære kandidaterne bedre at kende. 

Det er torsdag den 26. marts kl. 19.00–20.30, at Dansk Ride Forbund afholder kandidatmøde for de opstillede kandidater til bestyrelsen.

Forud for mødet har du mulighed for at indsende spørgsmål til kandidaterne, som vil blive besvaret under kandidatmødet, der streames direkte på ClipMyHorse, hvor det kan følges gratis.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er en mulighed for at blive klogere på kandidaterne forud for Dansk Ride Forbunds repræsentantskabsmøde den 18. april 2026, hvor den nye bestyrelse skal sammensættes. 

Se kandidaterne her.

Hvis du har et spørgsmål, skal det indsendes senest den 23. marts. Spørgsmålene sendes til info@rideforbund.dk.

/Dansk Ride Forbund

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen