Stutteriophør: Heste under hammeren

12-10-2022 16:15

Annika Knudsen Lorentsen

Campen Auktioner afvikler aktuelt en meget spændende auktion med 14 interessante heste: 2- og 3-års hopper samt rideheste

Copyright Ridehesten.com
En af hestene på auktion. Foto: Campen Auktioner
Nyheden fortsætter efter annoncen

Auktion nr. 8090 hos Campen Auktioner er særdeles interessant for hestefolk, da det er en auktion over 14 heste, som sælges som følge af stutteriophør. Auktionen løber indtil søndag den 16. oktober 2022 kl. 20.00.

Der er tale om 8 hopper, 3 hingste og 3 vallakker. Katalog 3-13 er opvokset i løsdrift og ikke håndteret. Alle hestene er chippet, og der foreligger dyrlægeundersøgelser/ attester. Se detaljer, fotos og videoer med hestene under hvert enkelt katalognummer her. 

I kollektionen befinder sig bl.a.:

Hedens Castillo, katalognr. 1: Hedens Castillo, 13 års vallak. F. Michellion, MF:.Major De La Cour. Mor "Ping Pong" kåret I RDH. Her får du en moderne dressur-hest, der er klar til LA klasserne, han har let ved øvelser også de samlede. Gode muligheder for på sigt - med rette rytter - at kunne gå på middelsvært niveau. Måler 175 ctg. Passet med alt.

Perfect, katalognr. 2: Perfect, 4 års vallak, F: Antobello, MF: Tempelwind. Smart hest med stor udstråling. Hesten er redet i 3-4 mdr., kan rides inde og ude i alle tre gangarter. Ud af stamme med præstationer, Mor "Højvangs Tommeline" er kåret i DH, hun er også mor til A og B heste i dressur, herunder "Højvangs Unik", der startede DM dressur for seniorer i 2022. Måler 164 stg. Passet med alt.

Best Silver, katalognr, 5: Best Silver, 3 års hoppe, F: Tørveslettens Sylvester, MF: De Noir. F: Tørveslettens Sylvester, har bestået 35 dags-testen og er placeret i DRF's 4 års championat. Mor "Ariel Søttrupgaard", kåret i DH, søster kåret i DH og en anden med DRF-placeringer. MF: De Noir var den yngste elitehingst udnævnt i DV.

Best Shiwa, katalognr. 6: Best Shiwa, 3 års hoppe, F: Jovian, MF: Blue Hors Don Schufro, en avlsmatador, der er kåret i de fleste europæiske avlsforbund. Don Schufro har mange Grand Prix sejre og var med på det danske OL-bronze hold i Hong Kong. F: Jovian der har vundet UVM og debuterede i Grand Prix dressur, allerede som 8 års med Helgstrand i sadlen. Mor "Kaliber" kåret i DS.

Onze Joop KK's, katalognr. 7: Onze Joop KK's: 3 års hingst, F: Van Gogh, MF: Acorado F: Van Gogh, opnåede adskillige sejre og topplacerede i Grand Prix under Marco Kutscher, og far til 6 kårede sønner og 11 afkom med succes i S-springning. MF: Acorado har gået international springning i 140 cm klasser.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Best Gonzo, katalognr. 12: Best Gonzo: 2 års hingst. F: Glamourdale, MF: Michellino. F: VM-guldmedalje vinderen Glamourdale taler vist for sig selv, han er ud af en meget stærk blodkombination af Lord Leatherdale- Negro. Mor "Micheva" er kåret i RDH, MF: Michellino er en af de allerstørste producenter af Grand Prix heste i den danske dressurhesteavl.

South-West Kjurious, katalognr. 14: South-West Kjurious, 2 års vallak. F: Kardieno, MF: Latimer F: Kardieno er en spændende hingst, der viser stor ridelighed, han var vinder af DRF's dressur Championat for 4 års heste i 2019. Mor " South-West Love'Light er kåret i EBRDH. Der er elitehopper i tre generationer. Hoppen deltog selv ved finalen i DV's egenhedstest.

Vilkår for auktionen
Inden du afgiver bud, er der mulighed for at komme til eftersyn og besigtige hestene.

For hestene nummer 1-2 og nummer 14: Se under hvert katalognummer for information om eftersyn og udlevering. Ligeledes kan de respektive ejeres telefonnumre også ses der.

For hestene nummer 3-13: Der vil være eftersyn på Døstrupvej 72, 9500 Hobro, lørdag den 15.10.2022. Hestene kan ses på fold fra kl. 13-16. Hestene skal ligeledes afhentes på adressen efter aftale på tlf.: 3118 1868.

Alle hestene - med undtagelse af katalognr. 14 - sælges momsfri – der er således god mulighed for at gøre en fin hestehandel.

Vær opmærksom på, at salg finder sted på professionelle betingelser. Du kan således kun afgive bud, hvis du har et CVR-nummer eller anser dig selv som professionel og gerne vil byde på erhvervsvilkår.

Hesteauktionsagent fra Campen Auktioner, Jørn Jensen, står gerne til rådighed på mobil 2427 2814 ved evt. spørgsmål om hestene og selve auktionen.

Se mere her. 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen