Budkrig gav en stigning på mere end en million

24-03-2019 22:03

Annika Knudsen Lorentsen

Auktion: Mange har vist interesse for auktionen af heste fra Stutteri Jens Kvist. Auktionen endte med mere end en times budkrig og det er den bedste hesteauktion til dato for Campen Auktioner

Copyright Ridehesten.com
Finn Campen fra Campen Auktioner var godt tilfreds med resultatet af auktionen på de 46 heste fra Stutteri Jens Kvist.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Auktionen på de 46 heste fra konkursboet Stutteri Jens Kvist er nu slut. Mere end 350 var mødt op til eftersyn i går lørdag, og rigtig mange bydere havde registreret sig på netauktionen. 

– Der har været rigtig mange henvendelser til vores auktionsagent Charlotte Schreiber, så det tegnede rigtig godt, fortæller Finn Campen fra Campen Auktioner.

Auktionarius Finn Campen, fortæller at han er meget tilfreds med forløbet, hvor rigtig mange har budt på de fine heste fra Jens Kvist.

– At det gik så godt som det gjorde, havde jeg kun turdet håbe på. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Kl. 12.25 opgjorde jeg det samlede hammerslag, bare lige for at se og da auktionen sluttede kl. 21.01, efter mere end en times budkrig, var den samlede budsum steget med mere end en million. Så ja jeg er meget tilfreds, fortæller Finn Campen om resultatet. 

Den dyreste følhoppe på auktionen blev budt op af mange og solgt for hele 135.000 kr + salær og moms.

Resultatet af auktionen var langt over forventning og det er til dato den bedste hesteauktion hos Campen Auktioner, fortæller en tilfreds auktionarius Finn Campen.

Der var over 200 bud på flere af hestene, så der var mange købere om buddet.

Find Campen Auktioners hjemmeside her.

Copyright Ridehesten.com
Hestene blev i går fremvist for de mange interesserede.
Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen