Succesfuld stævneweekend hos Karlslunde Rideklub

09-09-2024 10:08

I den forgangne weekend har Karlslunde Rideklub åbnet dørene til landsstævne i dressur for ponyer. Weekenden bød på fantastisk vejr, flot ridning og god stemning

Copyright Ridehesten.com
Amaia Hartvig Bruun Severinsen på Fjordglimt Gangdam Style (DNK) har redet flotte resultater hjem i denne weekend. Foto: Ridehesten.com/ Juliemaja Søndergaard.

Karlslunde Rideklub har i weekenden været vært for landsstævne i dressur for ponyer. Til trods for et knapt antal starter, blev stævnet en succesfuld weekend for både ryttere og arrangører, fortæller stævnearrangør Gitte Johansen: – Stævnet er forløbet super fint, vi havde desværre ikke så mange starter, men der var virkelig god stemning og en masse fin ridning i super dejligt vejr. 

Lørdag blev stævnet skudt i gang med en PRI-klasse for kategori I og II-ponyer. Her var der 13 ekvipager til start, hvilket gav fire placeringer, der alle blev besat af kategori I-ponyerne. Klassens bedste resultat blev leveret af Lea Alberte L. Kjær og Jetis Don Draper e. Jestis Duke/ Charming-Boy SE.M. De blev belønnet med 72,500% for deres flotte ridt, og kunne dermed indtage førstepladsen. Anden bedst blev Emilie FalchOrchid's Zander e. Orchid's Cestanii/ Watershof Pretendent, der opnåede et flot resultat på 70,000%. Tredjepladsen blev besat af Julie Skovbæk og Strandgaards Capacity e. Dimension AT/ Dr. Doolittle, der opnåede 69,625% og fjerde bedst blev Andrea Lucia Kaarslev i sadlen på Dream of Cream e. FS Don't Worry/ Golden Dancer, der red til 69,375%. 

Copyright Ridehesten.com
Julie Skovbæk og Strandgaards Capacity. Foto: Ridehesten.com/ Mie Thorup Poulsen.

Over middag blev PRT for kategori I-ponyerne skudt i gang. Her var endnu en gang 13 ekvipager til start, hvoraf førstepladsen blev besat af altid stærke Rikke Maria Schoubye JohansenLykkesholms Cyperb e. Lukas 163/ Maior Domus. Parret opnåede flotte 72,778%, der var nok til at indtage førstepladsen. 
Anden bedst blev Josefine Harsbo i sadlen på Mysterie Check We e. Movie Star/ FS Cracker Jack, der red til 70,727%, stærkt efterfulgt af tredjepladsen, der blev besat af Cornelia Melgaard Nørlunds Vladimir e. Norlunds Vincente/ Lady's Wise Guy, der opnåede 69,957%. 

Copyright Ridehesten.com
Rikke Maria Schoubye Johansen på Lykkesholms Cyperb. Foto: Ridehesten.com/ Mie Thorup Poulsen.

Efterfølgende skulle stævnets tredje klasse afgøres, hvilket endnu en gang var PRT, denne gang for kategori II-ponyer. Her var seks ekvipager til start, og bedst af dem var Laura Hulvej GrastengaardToftegaards Hurricane e. Tai Calido/ Bohøjgaard's Mirage, der sluttede med 70,427%. Klassens anden placering blev besat af Amaia Hartvig Bruun Severinsen på ponyen Fjordglimt Gangdam Style (DNK) e. Menai Cadernid/ Parcybedw Boy George, der red til 68,633%. 

Copyright Ridehesten.com
Laura Hulvej Grastengaard på Toftegaards Hurricane. Foto: Ridehesten.com/ Mie Thorup Poulsen.

Lørdagens sidste klasse blev PRM for kategori I og II-ponyer. Her skulle det afgøres mellem fire ekvipager. Af de fire var Lea Krogh-Rasmussen i sadlen på Hesselbjerge's Francis e. Jestis Duke/ Marchi altså bedst. Parret opnåede 68,049% og kunne dermed kalde sig vinder af lørdagens sidste klasse. 

Søndag startede stævnets sidste dag med PRT for kategori I og II-ponyer med 13 ekvipager i klassen. Her var lørdagens andenplads, Alberte Josefine Harsbo og ponyen Mysterie Check We altså bedst denne gang, og kunne med 71,923% kalde sig vinder af klassen. Andenpladsen blev besat af Cornelia Melgaard og Nørlunds Vladimir e. Nørlunds Vincente/ Lady's Wise Guy, der opnåede 69,786%. Tredje bedst i klassen blev gårsdagens vinder, Lea-Krogh Rasmussen, denne gang på ponyen Walt V e. Welser/ Lobster, der sluttede med 69,658%. 

Copyright Ridehesten.com
Alberte Josefine Harsbo og ponyen Mysterie Check We. Foto: Ridehesten.com/ Mie Thorup Poulsen.

Sidst på formiddagen blev PRM for kategori I-ponyer skudt i gang. Her skulle seks ekvipager på banen for at ride om to placeringer. Endnu en gang viste Rikke Maria Schoubye Johansen og Lykkesholms Cyperb god stil og vandt klassen med 72,642%. Andenpladsen blev besat af endnu en genganger, nemlig Lea Krogh-Rasmussen, der red på Hesselbjerge's Francis, og opnåede flotte 70,163%. 

Copyright Ridehesten.com
Cornelia Melgaard og Nørlunds Vladimir. Foto: Ridehesten.com/ Mie Thorup Poulsen.

Stævnets sidste klasse blev PRM for kategori II-ponyer, hvor fem ekvipager var til start. Vinderen blev endnu en gang Laura Hulvej Grastengaard og Toftegaards Hurricane, der sluttede med 70,000% og dermed klassens bedste resultat. Andet bedste resultat var igen Amaia Hartvig Bruun SeverinsenFjordglimt Gangdam Style (DNK), der sluttede med 69,146%. 

Copyright Ridehesten.com
Lea Krogh-Rasmussen i sadlen på Hesselbjerge's Francis. Foto: Ridehesten.com/ Mie Thorup Poulsen.

Du kan se stævnets resultatlister her. 

Dermed blev en flot stævneweekend med flot ridning fra de dygtige ponyryttere afsluttet hos Karslunde Rideklub. I næste weekend er der endnu en gang landsstævne på de flotte omgivelser, denne gang i dressur for hest. Udover landsstævnet, skal vinderen af dette års Catago Cup findes, så her bliver der uden tvivl endnu en weekend med flot ridning og spænding til fingerspidserne. 

Du kan følge med i det kommende stævne lige her. 

 

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen