Thomas Bach Jensen
I 1995 samlede Mai Tofte Olesen alt sit mod og sendte et brev til OL-sølvinderen og den tidligere verdensmester Anne Grethe Törnblad med en forespørgsel om at få lov at komme og modtage undervisning. Mai havde på det tidspunkt haft flere gode trænere, men de havde alle “dumpet” hendes daværende hest Alcazar. Den var enten for lille, for doven eller noget helt tredje, mente de.
Anne Grethe gav Mai lov til at komme til prøvetime. Hun skulle kunne ride to gange om ugen, ellers var det useriøst. Mai besluttede, at hvis hun kunne få lov at ride hos Anne Grethe, ville hun gøre ALT, hvad hun sagde.
– Om det så ville være at sidde baglæns på hesten, ville jeg have gjort det, fortæller Mai.
Efter første time spurgte hun Anne Grethe, om hun også syntes, Alcazar burde sælges. “Nej hvorfor dog det?” lød svaret. På det tidspunkt havde parret snuset til Prix St. Georges, men manglede hjælp til at komme videre. Anne Grethe tog opgaven på sig, og så blev der arbejdet seriøst med især grundridning hver tirsdag og torsdag aften.
Parrets kunnen var lidt hjemmestrikket, men med Anne Grethes hjælp kom der styr på sporing, hjørner og alle de svære øvelser. Efter to år debuterede parret i Grand Prix, og deltog med succes på dette niveau til stævner i både ind- og udland de næste fire år. Alcazar gik på pension som 18-årig. Nye unge heste fulgte, og to af dem kom til at gå lilletur med succes.
Efter at have mistet sin hjertehest Satchmo og samtidig være blevet mor, tænkte Mai, at nu var det slut med konkurrenceridning. Hun havde en sød og dejlig hest i ridning, og det måtte være nok. En dag ringede dressurdommer Hanne Valentin til Mai og fortalte om en hest, hun havde set på et kursus. Det viste sig at være Rustique, som både Mai og Anne Grethe ved første møde faldt pladask for.
Rustique blev en helt særlig hest, som Mai, hendes mand Henrik og sønnen Nikolai rejste verden rundt med til ridestævner. Hvad er hemmeligheden bag et så langt arbejdsfællesskab? En fuldstændig ubetinget tillid fra Mais side til Anne Grethes tekniske dygtighed, enorme stævneerfaring og utrættelige engagement i sine ryttere. Anne Grethe tog i mange år Mai med til stævner i udlandet, og det gav en stor erfaring, som ellers ville have været svær at opnå på egen hånd.
– Anne Grethe giver altid hesten en chance, har altid en anden metode, hvis den første ikke virker, og man lærer simpelt hen at ride ordentligt. Der er intet quick fix, for ting tager tid. Anne Grethe er super god til at motivere, og jeg går stadig ind i en boble når jeg kommer til undervisning den dag i dag, fortæller Mai og fortsætter: – Det er meget værdifuldt at kunne stole 100% på sin træner. Vi deler de samme værdier, og vi elsker vores heste. De er ikke til salg, vi rider på dem med uddannelse til Grand Prix som mål.
I år er det 30 år siden, at Mai red den første prøvetime hos Anne Grethe. Jubilæet har Mai i dag markeret med en hyggelig frokost sammen med Hanne Valentin, Anne Grethe og Leif Törnblad. Mai har to nye heste godt på vej, så samarbejdet ser ud til at vare mange år fremad.
