TIKA Rideudstyr holder 40-års jubilæum

08-06-2021 14:32

Annika Knudsen Lorentsen

I slutningen af ugen fejrer TIKA Rideudstyr 40-års jubilæum, og i den anledning vil den store rideudstyrsbutik byde på kaffe, sodavand og selvfølgelig gode tilbud til deres kunder

Copyright Ridehesten.com
Tina Præstiin, som ejer TIKA-Rideudstyr. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

TIKA Rideudstyr i Tjæreborg blev grundlagt af Tina Præstiin, som fortæller:

– Jeg var ikke gammel nok til selv, at starte virksomhed, da jeg begyndte at sælge rideudstyr. Det var derfor nærliggende, at inddrage min altid parate og hjælpsomme mor, som nu netop er fyldt 94. Hun kom til at stå på papiret, indtil jeg fyldte 18, og kunne opstarte eget firma.

Det er netop på grund af denne konstellation, at navnet TIKA er udsprunget. TI står for Tina, og KA for Tinas mors navn, Karen. 

– Dengang havde jeg ingen anelse om, hvilken rejse jeg begav mig ud på, kedeligt har det aldrig været, og arbejde, jo det har der også været nok af, men jeg har elsket hele molevitten.

Copyright Ridehesten.com
Tina og hendes mor Karen. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det startede med en 36 kvadratmeter stor butik, som i dag er vokset til 400 kvadratmeter butik og 1000 kvadratmeter lager, med tilhørende webshop. 

– Alt det havde jeg som 17-årig ikke forestillet mig, men en fantastisk kundeopbakning har gjort det muligt.

I de seneste år har TIKA desuden selv stået for produktion og design af en lang række produkter, som sælges i egne brands, 4horses og PRO Collection, som laves i samarbejde med TIKA’s sponsorryttere.

Den runde dag fejres med kaffe, sodavand og gode tilbud fredag den 11. juni kl. 12-17.30, og lørdag den 12. juni kl. 10-13.00, hos TIKA-Rideudstyr, Solbjerg Plantagevej 3, 6731 Tjæreborg. Naturligvis kan man også finde fødselsdags tilbuddene på tikarideudstyr.dk.

Copyright Ridehesten.com
TIKA Rideudstyr afholder hvert år HESTIVAL, hvor utroligt mange mennesker lægger vejen forbi. Foto: Privat
Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen