To Donkey Boy-afkom til finsk landsholdsrytter

25-01-2021 11:31

Annika Knudsen Lorentsen

Mikaela Fabricius-Bjerre, som har repræsenteret Finland ved store mesterskaber flere gange, og som er bosiddende på Sjælland, skal fremover ride 5-årige Hesselhøjs Darwin og den blot 3-årige hingst Søbakkehus Dourados, begge efter Hesselhøj Donkey Boy

Copyright Ridehesten.com
Mikaela og hendes mand Poul Fabricius-Bjerre. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Til Eurodressage fortæller den finske landsholdsrytter Mikaela Fabricius-Bjerre om købet af Hesselhøj Darwin, som sidste år var udtaget til finalen med Anders Uwe Sjøbeck Holck i sadlen.

 – Jeg købte ham for en uge siden, og han vil blive min hest i fremtiden. Han er meget sensitiv, elskværdig og meget talentfuld. Jeg er vant til at ride Milan, og der er mange ligheder mellem dem. Jeg er allerede meget forelsket i denne hest. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Foruden den talentfulde 5-årige DV-hest Hesselhøj Darwin e. Hesselhøj Donkey Boy/Solos Landtinus (opdr. Lisbeth B. Andersen), vil også den 3-årige hingst Søbakkehus Dourados e. Hesselhøj Donkey Boy/Depardieu (opir. Agnete Holmsted) i fremtiden blive redet af Mikaela.

Mikaela har repræsenteret Finland ved mange store mesterskaber, blandt andet ved OL i London og VM i Caen. Selvom Mikaela repræsenterer Finland, så har hun også stor relation til Danmark, for hun bor og driver Sølyst Dressage på Sjælland. 

Copyright Ridehesten.com
Anders Uwe Sjøbeck Hoeck og Hesselhøj Darwin. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen