To eksteriørkåringer i næste uge

27-09-2020 11:01
Avl

Efterårets eksteriørkåringer nærmer sig og i næste weekend afvikles de første to på henholdsvis Katrinelund og Team Cabe

Copyright Ridehesten.com
Eksteriørkåring i reigon 7 tidligere på året. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dansk Varmblod har et væld af tilbud i forbindelse med kåring af hopper, der tæller bl.a. eksteriørkåring, sadelkåring, stationsafprøvning, 1-dags afprøvning, hjemme- og privatkåring og 1-dommerkåring, som du kan læse meget mere om på Varmblod.dk.

Der afholdes i efteråret tre eksteriørkåringer i Dansk Varmblod, og de to første, der afholdes i næste weekend, er begge eksteriørkåringer med mulighed for løsspringning. I region 6 foregår det på næste lørdag den 3. oktober på Katrinelund, og søndag den 4. oktober er det region 2, der afholde eksteriørkåring hos Team Cabe i Ringsted.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Årets sidste eksteriørkåring foregår i region 3 og afholdes den 31. oktober på Stutteri Ask, og her er det stadig muligt at tilmelde, da anmeldelsesfristen er den 4. oktober.

Begge arrangementer i næste uge ligger tilgængelige online på live.rideforbund.dk og kataloger kan findes her.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen