Tragisk dødsulykke i Irland

06-09-2022 09:31

Christine Krogh Frausing
Skribent

Den kendte galoptræner, Henry de Bromhead mistede i weekenden sin søn, under en tragisk ulykke ved Glenbeigh Racing Festival

Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto. Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Glenbeigh Racing Festival i weekenden skulle have været en fantastisk og festlig weekend, ved galopløbet der afholdes på Rossbeigh Beach. 

Desværre endte weekenden meget drastisk, på den værst tænkelige måde. Den verdenskendte galoptræner, Henry de Bromhead og hans kone Heather, mistede deres søn, som følge af en tragisk ulykke. 13-årige Jack de Bromhead stillede stil start i et løb lørdag aften, men falder af hesten, og afgår ved døden. 

Ulykken skete omkring kl 17.20, og arrangørerne valgte omgående at lukke hele eventet ned, og aflyse de resterende løb resten af weekenden. Familien, pårørende og tilskuere har fået tilbudt krisehjælp, imens det irske forbund har valgt at lukke helt ned for heste- og ponyvæddeløb resten af sæsonen, i respekt for Jack De Bromhead. Samtidigt melder de ud, at førsteprioritet nu er at håndtere og støtte alle der er påvirket af den tragiske hændelse.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Forældrene har offentliggjort en dødsannonce online, hvor de blandt andet skriver:

"Jack var en fantastisk søn, der hver dag fortalte os, at han elsker os. Ikke bare var han en perfekt og kærlig søn, han var også den bedste bror vores døtre kunne tænke sig."

"Jack har levet så meget mere, end hvad 13 år kan rumme. Han levede hvert sekund til det fulde, han havde altid travlt, var altid nysgerrig, og havde så mange interesser."

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner