Tre nye topryttere klar til Saab Top 10 Dressage

18-11-2017 08:06

Marie Helene Rigård Rohleder

Helen Langehanenberg (GER), Severo Jesus Jurado Lopez (ESP) og Inessa Merkulova (RUS)  er alle klar til start i den nye moderne dressurkonkurrence og CDI5* Saab Top 10 Dressage i Stockholm

 

Copyright Ridehesten.com
Severo og Deep Impact til EM Göteborg.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Helen Langehanenberg (GER), Severo Jesus Jurado Lopez (ESP) og Inessa Merkulova (RUS) vil indgå i et allerede stjernespækket felt af ryttere, hvor også den danske dressurstjerne Cathrine Dufour og verdensranglistens nr. 1, Isabell Werth (GER) lægger vejen forbi.

Severo Jurado Lopez er til daglig berider hos Helgstrand Dressage og vandt tidligere på årets UVM-guld i 7-års finalen på Fiontini e. Fassbinder/Blue Hors Romanov (opdr. Hanne Lund og Henrik Hansen). Sejren gjorde dermed ekvipagen til tredobbelt UVM-guldvinder. I Stockholm skal han ride Marianne Helgstrands Deep Impact. Den 14-årige Deep Impact e. De Niro/Rubinstein I var sidste år Marianne Helgstrands 40-års fødselsdagsgave fra hendes mand, men den har startet flere stævner med Severo Jurado Lopez  i sadlen, bla. EM i Göteborg, hvor Severo repræsenterede Spanien. 

Copyright Ridehesten.com
Severo og Fiontini til DRF's championatsfinaler 2017.

I Saab Top 10 konkurrerer de otte dressurryttere, der ligger øverst rangeret på FEI's verdensrangliste pr. den 31. oktober. Heraf skal én af dem dog være den bedst rangerede svensker, uanset hvilken placering, det er. Dertil kommer to "wild cards". Rytterne rider om en samlet præmiesum på  1,5 millioner svenske kroner plus en VW i Saab Top 10. En usædvanlig høj præmie i dressur. Stævnet finder sted d. 2-3 december under Sweden International Horse Show i Stockholm. Konkurrencen inkluderer Grand Prix og Grand Prix Freestyle. 

Læs mere her. 

– Jeg er så stolt at den her konkurrence. Det bliver helt fantastisk, siger den svenske toprytter Patrik Kittel, som både deltager og er en af hjernerne bag det nye koncept Saab Top 10. Igennem Saab Top 10 Dressage vil Sweden International Horse Show skabe en ny og moderne dressurkonkurrence, som er designet til at give publikum den bedst mulige oplevelse. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Vi ønsker at skabe klarhed i sporten, samt mere glamour og festligheder for publikum. Det her koncept giver virkelig publikum mulighed for at lære hver og en af de ti topryttere at kende, siger Patrik Kittel.  

Sweden International Horse Show (SIHT) er allerede kendt for at have et anderledes koncept end mange af de andre internationale shows, og så har SIHT det største indendørs publikum i verden. 

– SIHS har meget moderne omgivelser med dets store LED skærm, og på samme tid en lang historie i at levere stjerner og topshow til sporten. Konceptet med korte og letforståelige konkurrencer, skaber den perfekte basis for at udvikle dressuren, afslutter Patrik Kittel. 

Startlisten indtil videre: 

Isabell Werth, Tyskland
Therese Nilshagen, Sverige
Patrik Kittel, Sverige
Cathrine Dufour, Danmark
Helen Langehanenberg, Tyskland
Severo Jesus Jurado Lopez, Spanien
Inessa Merkulova, Ryssland

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen