TV2 Østjylland lancerer web-program om heste

21-02-2017 14:17

Britt Carlsen

I den nye programrække, ”Vild med hest”, kan du følge Anna Louise Tranæs Didriksens personlige oplevelser med sine egne heste Oskar og Oskadis – mor til Oskar

Nyheden fortsætter efter annoncen

For 1 år siden blev Anna Louise Tranæs Didriksen smidt af Oskar, som er en seks års vallak, og i programmerne kan du bl.a. følge Annas kamp for at finde viljen, modet og evnerne til at ride igen. Hun konsulterer både professionelle trænere, mental coacher, alternative hestebehandlere og universitetsforskere for at blive klogere på Oskar.

Anna siger selv: ”Jeg vil jo så frygtelig gerne lære Oskar bedre at kende, og min indre 12-årige pige vil i sidste ende jo gerne blive i stand til at ride ham til konkurrencer.”

Anna er oprindeligt uddannet skolelærer, men har i mange år været vært hos TV2 Sporten. Nu slår hun sine folder hos TV2 Østjylland og er selvfølgelig hestepige helt ind til benet.

Du vil i programmerne kunne få et indblik i de ubeskrivelige glæder, evige bekymringer og store forhåbninger, som livet med de kære, firbenede væsener byder på. Som mental-coachen Annette Klausen siger i et af programmerne:

Nyheden fortsætter efter annoncen

”Vi er voksne mennesker med familie og job, og vi bruger stort set al vores fritid og alle vores penge på vores passion, så selvfølgelig betyder det meget, at det lykkes!”

Serien kan ses på TV2 Østjyllands hjemmeside fra d. 21. februar - se første afsnit HER

 

Astrid Ø. Sørensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen