Tyskland vinder Nations Cuppen i Wellington

23-02-2024 10:23

Anja Hegstrup

Torsdag blev der taget hul på FEI Dressage Nations Cup 2024 i Wellington, Florida, hvor fire hold konkurrerede mod hinanden. Fem afdelinger udgør sæsonen, som fortsætter fra USA til Frankrig, Ungarn, Holland og Sverige. I Wellington løb de forsvarende mestre med titlen

Nyheden fortsætter efter annoncen

Uge 7 ved Global Dressage Festival bød på en spændende dyst mellem fire nationer. USA, Sverige, Tyskland og Canada dystede i Grand Prix om sejren. Det er første år, arrangørerne ikke har valgt at blande lille- og stor tur, men i stedet udelukkende afgøre Nations Cup i Grand Prix. Dette for at gøre cuppen mere spændende og seervenlig. Desuden er det kun de tre bedste resultater fra hver nation, der tæller med.

Onsdag var der som sædvanlig vettjek, og der blev sørget for både vådt og tørt til deltagere og publikum. En fin tradition, som er med til at gøre det til en hyggelig eftermiddag. Samtlige heste blev godkendt.

I går eftermiddags lykkedes det så Tyskland at vinde guld for fjerde gang i træk i Nations Cup ved Global Dressage Festival. Det tyske hold bestående af Felitas Hendricks og Drombusch e. Destano/ Dimaggio (72,087%), Fredric Wandres og Total Recall e. Totilas/ Sandro Hit (70,456%), Anna-Christina Abbelen og Sam Donnerhall e. Samarant/ Donnerhall II (70,826%) samt Michael Klimke og Domino e. Den Haag/ Weltmeyer (67,565%) opnåede tilsammen en score på 213,369% (de tre første point talte med i resultatet). 

Team USA som bestod af Kevin Kohmann og Dünensee e. Dancier/ Davignon (71,326%), Jan Ebeling og Jubi's Tenacity e. Tailormade Temptation/ Blue Hors Don Schufro (70,087%), Erin Nichols og Elian Royale e. Glock's Johnson/ Amidou (69,565%) samt Jennifer Williams og Joppe K e. Rousseau/ Santano (68,652%) endte med et samlet resultat på 210,978% og vandt dermed sølv.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Sidst placeret blev Sverige som med Tinne Vilhelmson Silfvén og Devanto e. De Chirico/ Lorentin (70,500%), Caroline Darcourt og Lord Django e. Stalypso/ Londonderry (70,152%), Christina Devine og Slæbækgård's Santino e. Sir Donnerhall/ Carano (58,304%) tilsammen opnåede 198,956.

Canada blev nr. 4 i konkurrencen med i alt 196,326.

Slæbækgård's Santino og Jubi's Tenacity udgjorde det danske islæt i Nations Cuppen. Den 15-årige vallak, Santino, er Dansk Varmblod og opdrættet af familien Himmelstrup. Han blev i Danmark redet af Michael Søgaard, og parret havde stor succes på Grand Prix-niveau. Santino havde imidlertid ikke den store gålyst i klassen, og flere gange gik den i stå for Christina, deraf resultatet.

Den 13-årige vallak Jubi’s Tenacity er også Dansk Varmblod og opdrættet af Judy og Birger Jensen og ejet af Ann Romney. Med den 65-årige amerikaner Jan Ebeling har han god succes på dressurens højeste niveau.

Stævnets start- og resultatlister.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen