Charlotte Kondrup
Der var lagt op til en spændende holdkonkurrence inden dagens afvikling. Forinden kunne man tro, at man vidste, hvilke hold der ville lægge sig i top tre. Men som konkurrencen skred frem, skulle det vise sig at der blev vendt op og ned på den endelige resultatliste.
På vej ind i holdkonkurrencens anden runde var Schweiz i spidsen med 11,64 point. USA lå på en foreløbig sølvmedalje med 12,59 point og Tyskland til bronze med 18,09 point. Sverige lå lige udenfor medaljerækken, da de havde 20,59 point.
Men det skulle vise sig at de svenske ryttere red helt suverænt, mens de andre ryttere en efter en lavede fejl på banen. Det betød, at Sverige holdt fast i sine 20,59 point allerede da de første tre ryttere havde været inde – Henrik von Eckermann med Toveks Mary Lou (e. Montendro/Portland L), Malin Baryard-Johnsson med H&M Indiana (e. Kashmir van Schuttershof/Animo’s Hallo) og Frederik Jönsson med Cold Play e. Contendro I/Argentinus. Pludselig var Sverige rigtigt med i kampen om medaljerne, for efter tredje rytter var der med sikkerhed en medalje til Sverige.
Schweiz, der ellers lå helt i top, røg helt ud af medaljerne, da deres første rytter – Werner Muff med Daimler e. Canturano/Lupicor – red med 13 fejl. Det kunne måske have gået med de 13 fejl, hvis det ikke var fordi at kandidaten til en individuel medalje Janika Sprunger med avlshingsten Bacardi VDL e. Corland/Kannan udgik allerede på andet spring. Første spring blev ikke om planlagt, hvorefter hingsten landede midt i bagkanten. Det var for meget for den forsigtige hingst, som efterfølgende trak to stop på spring nr. 2.
Tyskland fik holdt sig med i medaljekampen, ved at to af deres ryttere – Simone Blum med DSP Alice e. Akari/Landrebell og Marcus Ehning med Pret A Tout e. Hiram Chambertin/Stew Boy – begge red fejlfrit. Laura Klaphake med den helt eminent velspringende Catch Me If You Can OLD e. Catoki/Acordplus fik en enkel bom rundt på banen, mens Maurice Tebbel med Don Diarado e. Diarado/Lord Lancer fik resultatet der skulle fratrækkes, efter han sluttede med 5 fejl. Det resultat skulle vise sig at række til bronzemedaljen.
Til gengæld fik USA holdt sig med i topkampen. Devin Ryan med Eddie Blue e. VDL Zirocco Blue/Marlon fik 4 fejl. Adrienne Steernlight med den velspringende Cristalline e. Cristallo I/Caretello B fik 5 fejl. Da USA's trejde rytter – Laura Kraut på Zeramonie e. Cero/Quick Star – skulle på banen, begyndte det at ligne en mulig omspringning mellem USA og Sverige. Ville hun få 4 fejl, så var muligheden for en omspringning i spil. Red hun fejlfrit, ville muligheden stadig være i spil, men det ville så kræve at deres sidste rytter McLain Ward med Clinta e. Clinton/Lord Pezi fik 4 fejl. Det var netop hvad McLain gjorde, efter at Laura ellers havde sikret muligheden for et guld uden omspringning, da hun havde redet fejlfrit. Men da Adrienne Sternlichts resultat kunne fratrækkes, var USA nu på præcis samme antal fejl som Sverige. En sjælden omspringning om medaljerne til et VM ville nu ske!
Den afgørende omspringning
Der blev lagt hårdt fra start fra de svenske ryttere. Henrik von Eckermann var første rytter på banen i omspringningen. Han red hurtigt og snævert hele vejen rundt, og der var ikke tvivl om at der skulle arbejdes noget fra de resterende ekvipager, hvis de ville slå hans tid på 32,99 sekunder.
Næste rytter var Devin Ryan. Her var det allerede mellem de første to spring tydeligt, at der blev lagt mere vægt på den fejlfrie runde end den hurtige. Fejlfri blev den også, med en tid der sluttede på 34,88 sekunder.
Von Eckermann var den første på banen. Og han lagde hårdt fra start – 32,99 sekunder sluttede tiden på, og der skulle arbejdes noget fra de resterende ekvipager, hvis de ville slå hans tid.
Devin Ryan kunne man allerede mellem de to første spring se, ikke ville blive lige så hurtig en tur som Henriks. 34,88 seknder blev tiden på, men den var fejlfri.
Igen blev det tid til en svensker. Denne gang Malin Baryard Johnsson, der gik efter en hurtig og fejlfri runde. Men på vej til sidste forhindring brød Indiana ud, og den planlagte rute blev noget længere. Samtidig ødelagde det også muligheden for at Malin kunne give Indiana et optimalt afsætspunkt, så ikke nok med at tiden var relativ langsom på 35,39 sekunder, så måtte parret også indkassere en nedrivning på sidste spring.
Meget bedre blev det ikke for amerikanske Adrienne Sternlicht, efter hun også red med fire fejl i tiden 34,61 sekunder.
I et forsøg på at presse amerikanerne til flere fejl, gik Frederik Jönsson efter den fejlfrie runde. Tiden blev også derefter, men turen var fejlfri og tiden sluttede på 35,31 sekunder. Til gengæld var der nu rigtigt guld i sigte på hjemmebane for amerikanerne. De lod sig ikke presse, og Laura Kraut sørgede for en både hurtig og fejlfri runde. Laura krydsede målstregen i tiden 33,21 sekunder.
Som sidste svenske rytter forøgte Peder Fredricson at følge med de hurtige amerikanere. Det lykkedes ikke helt, men med en tid på 34,43 sekunder og en fejlfri runde, var det hele nu op til holdkonkurrencens aller sidste rytter. Det var McLain Ward, og på trods af at være under et rigtigt stort pres – næsten at stå med guldmedaljen i hånden foran det amerikanske publikum, så lod han sig ikke mærke af presset. Turen var fejlfri, men den var også meget hurtig. Omspringningens hurtigste tid blev det til, efter tiden stoppede på 32,58 sekunder. Dermed var begge hold fejlfrie, men da holdenes tider fra de fejlfrie ryttere blev lagt sammen, var USA sammenlagt lige over 2 sekunder hurtigere end vores svenske naboer. Dermed blev det USA, der nu kunne kalde sig for de nye verdensmestre!
Resultatet af holdkonkurrencen kan ses her.
