Vældgård Sportsrideklub vandt Dressurens Venner Cup

18-06-2022 17:08

Annika Knudsen Lorentsen

I forbindelse med distriktsstævnet hos Skive Rideklub blev der i dag redet en kvalifikation i Dressurens Venner Cup, og her lykkedes det for det ene hold fra Vældgård Sportsrideklub at sikre sig sejren

Copyright Ridehesten.com
De tre hold på podiet. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fem hold var til start i dagens kvalifikation af Dressurens Venner Cup hos Skive Rideklub, og tre klubber var repræsenteret, idet to klubber havde sammensat to hold hver. 

Bedst i dag var det ene hold fra Vældgård Sportsrideklub, som bestod af Anne Lakmann Ørndrup med Lu Luna Dream E e. Blue Hors Dreamline/ Blue Hors Don Romantic (opdr. Vita og Bjarne Bach), Gitte Olesen med Ferrero VG e. Franklin/ Underworld xx (opdr. Stutteri Volstrupsgaard), Liv Marie Stignæs med Vestervangs Transition DWB e. Tailormade Temptation/ De Noir (opdr. Kaj og Martin Klavsen og Kirsten Svendsen) og Kristine Kleppe med Kokkedals Fillini e. Blue Hors Zalablaster/ Blue Hors Leredo (opdr. Mogens Lykke Sørensen).

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Det var en meget stor oplevelse at ride i dag. Både fordi vi havde fire unge heste med, tre på seks år og en på kun fem år, men også fordi det var meget tæt. Kun to af os havde nået at prøve banen i går, så det var også spændende for hestene, fortæller Anne Lakmann Ørndrup fra vinderholdet. 

Andenplads tog et af hjemmebaneholdene fra Skive Rideklub, mens tredjepladsen blev det andet hold fra Vældgård Sportrideklub. 

Resultat fra kvalifikationen.

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen