Thomas Bach Jensen
Hingstekåringens 15 præmiehingste blev i dag præsenteret på ny for Oldenburgerforbundets to kåringskommissioner, der hver især udpegede en top-3, som de oprangerede med de for forbundet typiske nummereringer 1a, 1b og 1c - eller fløjhingst, reservefløjhingst og 2. reservefløjhingste.
Hos springhingstene gik fløjpladsen til en hollandsk avlet og ejet hingst. En særlig historie følger den dressurbetonede fløjhingst, der blev fremstillet af Anne Haase, som netop for ti år siden opnåede fløjpladsen ved oldenburgerhingstekåringen med Bonds, der er far til dette års fløjhingst.
Top-3 springhingste
Top-3 dressurhingste
Dansk auktionsføl på auktion
Det svenske stutteri Lövsta købte ikke blot fløjhingsten, som i avlssæson 2026 vil blive stationeret hos tyske Lodbergen, men ligeledes den DV-registrerede præmiehingst kat.nr. 86 Kjeldbjergs Statement efter So Perfect/ Franziskus/ Wilkens, der er opdrættet af Mette Hansen og Kim Mark, Vejen og fremstillet af Michael Barnekow, Græsted, som oprindeligt har købt den på Dansk Varmblods følauktion. På auktionen i Vechta fik hingsten hammerslag på 120.000 euro. Hingsten var klargjort og præsenteret af Christian Springborg fra CS Equestrian, som fremstillede flere hingste.