Vellykket stævne hos Helgstrand

21-05-2023 18:43

Annika Knudsen Lorentsen

Det store Kristi Himmelfartsstævne hos Helgstrand Event er veloverstået. Det har været fem dage med spændende konkurrencer, glade ryttere og et væld af præmieoverrækkelser

I dag var store finaledag ved C-stævnet præsenteret af Pavo afholdt hos Helgstrand Event. Der var blandt andet Nordvest Box Future Cup på programmet i springning. Her kunne kategori III-ponyryttere ride om eftertragtede pladser til finalen, som afholdes i næste uge under Longines EEF Series Nations Cup. 

Det blev Mejse Rosenkrands Knudsen der tog sejren i sadlen på Lids Armani. Andenpladsen blev vundet af Silvia Kuhlmann med Jula Golden Swan, mens Christian Hald Cassøe tog tredjepladsen med Graig Mhuire Ollie. Alle tre leverede fejlfrie ridt i dagens konkurrence. 

Copyright Ridehesten.com
Anne-Mette Strandby Hansen vandt i dag Intermediaire I med Hayden KS. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Kingsland Cup for pony blev ligeledes afgjort i dag på dressurbanen. Det samlede resultat skulle findes på tværs af kategori II og I-ponyerne, og det blev en kategori I-pony der tog sejren. Her var det Frida Løvgreen Jessen i sadlen på Rolsteds Althea, som opnåede samlet 137,414. 

Copyright Ridehesten.com
Heidi Birch Kristesen med Lillevangs Santos. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Andenpladsen i den samlede stilling gik til Amalie Kirstine Kofod Jensen, mens Kristine Elvar Juel sikrede sig tredjepladsen. I alt går de 10 bedste fra den samlede stilling videre til en finale, som afholdes under DM i dressur om 1,5 uge. 

Copyright Ridehesten.com
De tre bedstplacerede i Catago Cup, Heidi Birch Kristensen, Mette Stie Hansen og Helena Lynderup Kristensen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Foruden de omtalte konkurrencer, har dagen i dag, blandt andet budt på Catago Cup og Pavo Tour.

Alle resultater.  

 

Ridehestens fotografer har været til stede ved stævnet lørdag og søndag, og alle fotos vil komme online her på ridehesten.com snarest muligt.

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner