Verdensmesteren sejrede

22-10-2010 18:29

Britt Carlsen

JBK Odense | Andreas Helgstrand leverede et hattrick da han også tog sejren i 6-års klassen på verdensmesteren Uno Donna Unique
Copyright Ridehesten.com
Andreas Helgstrand og Uno Donna Unique sejrede i 6-års finalen. (Foto: Ridehesten)

Andreas Helgstrand og guldmedaljehoppen Uno Donna Unique dansede gennem travprogrammet i finalen for 6-års heste. Den regerende verdensmester er særdeles imponerende på banen, og der har helt stille i hallen mens de mange tilskuere fulgte parret. Dommerne sagde: - Vi så en udtryksfuld heste med en mase potentiale. I skridt meget overtrædning og god rytme og gennem kroppen 9,0 – traven udtryksfuld, op ad bakke og altid med meget aktion og udtryk 9,5 galop med meget power og god balance 9,2 – ridelighed måtte vi gå lidt ned på grund af spændinger også i det ene changement 8,8 Det er en hest til fremtiden sagde dommerne og gav hoppen 9,2 for kapacitet. I alt 9,14 points Det blev klassens højeste pointssum og dermed scorede Andreas Helgstrand hattrick i championatsfinalerne. Sidste års VM-finalist Karina Lihmskov redet af Maria Anita Andersen imponerede med et meget flot og stabilt program med flere højdepunkter. Hoppen viste stor ridelighed og blev af dommerne honoreret med et 9-tal for ridelighed og dommerne vurderede, at hun var en fremtidshest, og gav hende 9 i kapacitet . De sluttede med 8,86. Jim Rasmussen og Alibi D viste igen i dag en god test, hvor hesten blev rost for sine gode trav- og galopbevægelse, hvor dommerne bl.a. gav parret 8,5 for travbevægelsen. Fine changementer forøgede det gode indtryk, og dommerne gav ialt 8,22.

Kristine Ulsø Olsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen