Vi glæder os til Landsfinalerne!

24-06-2015 07:51

I weekenden byder Dansk Ride Forbund traditionen tro på årets fest til hest ved Landsfinalerne på Vilhelmsborg 

Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto: Landsfinalerne

Optimera er hovedsponsor for finalerne, som løber af stablen fredag - søndag, og publikum og deltagere kan glæde sig. Landsfinalerne er Dansk Ride Forbunds absolut største arrangement, og i år er deltagerantallet steget markant ift. sidste år.

Mange deltagere klar til fest og hest
18 klubber har meldt sig til ponygames, mens 12 klubber er klar til Pas de Deux. Seks klubber stiller hold i Team Cup Dressur, mens stilstafetspringningen byder på deltagelse fra 14 klubber. Vi skal også opleve syv kvadrille-hold på Vilhelmsborg, mens de grønne arealer lægger græs til TREC med deltagere fra 17 klubber. Se deltagerlisterne HER.

Vind en plads på Danmarks bedste ridelejr
Dansk Ride Forbunds hovedsponsor Sydbank giver 11 heldige unge mulighed for at tage en ven eller en veninde med til Danmarks bedste ridelejr – Sydbank SommerCamp. Sydbanks team er på plads ved Landsfinalerne og er klar til at guide jer til, hvordan I melder jer til konkurrencen.

Ridelejren foregår på landsholdets træningscenter, Middelfart Ridecenter, hvor Sydbank, landstrænere og flere andre er klar til at give de unge en oplevelse i særklasse.

Du kan finde alt om Landsfinalerne HER.

Kilde: Dansk Ride Forbund

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen