Vi ses i himlen

22-01-2017 10:25

Det er sorgfuldt at tage afsked med vores dyrebareste og allerkæreste ven, uanset om hesten bliver aflivet eller dør af naturlige årsager. Mange ryttere mærker efterfølgende en tilstedeværelse, som om at hesten stadig er omkring dem, også selvom det er flere måneder siden, hesten er død. Hest og rytter er forbundet, og forbliver i kontakt – hvis vi lytter

Copyright Ridehesten.com

Farvel. Ordet er så endegyldigt. Ridehesten.com har snakket med Ditte Young, som fortæller, at det er også muligt at sige, ”på gensyn”. Det er altid trist og sorgfuldt, når man skal sende sin hest afsted, uanset hvad grunden er. Vi mister en betroet ven, for vi er tæt forbundet med vores hest, og det sker allerede ved første møde.

Hestenes fortæller historier på flere plan 
Heste fortæller deres historie ved at sende energier ud til andre heste, og til os mennesker. De andre heste opsnapper dem, de ved, hvem der er lederen, og de ved hvem der er fysisk svage. De ved også hvilke mennesker, der er stressede, kede af det, er dominerende, rolige eller bare glade og tilfrede. Heste sender deres historier afsted i både tanker og billeder, som vi mennesker har mulighed for at opfange for vores indre blik. Vi har desværre oftest alt for travlt, og vores tanker støjer og fylder, så vi får ikke opsnappet de historier, hestene sender til os. Men, hvis vi lytter, er stille inde i os selv, så får vi givet plads og får lov til at opleve de mest rørende, kærlige stunder, hvor vi er tilstede i nu’et og bare trækker vejret dybt sammen med vores hest. Hesten kommunikerer således med os på flere niveauer, og de vil også lade os vide, hvornår det er tid.

Når hestens liv er ved at ebbe ud, tager den stadig vare på sit menneske. Jeg har kommunikeret med flere heste, som ikke ville lægge sig ned og dø, før deres ejere var taget på ferie. Deres mennesker var knuste over ikke at være tilstede den dag, hvor hesten gik bort, og står tilbage med følelsen af at have svigtet deres hest. Men tænk engang, at hestene har så meget hjerterum og omsorg, at de bevidst hænger i, og selv vælger at slippe livet, når de ved, at deres ejer er tilstede, fordi de mærker, at ejerne ikke ville kunne bære det.

Når det er tid
De heste, jeg har kommunikeret med inden de skal aflives, fortæller alle sammen deres historie, om hvad de er taknemmelige for i deres liv, og særligt om deres stunder og liv sammen med deres mennesker. De beskriver altid alle de gode stunder sammen med deres rytter, men også hvad de ønsker for deres mennesker. Det kan være, at de ønsker at man skifter job fordi de ved, at man er utilfreds på arbejdet, eller er i et parforhold som ikke længere gavner. Jeg overvældes hver gang, når jeg får lov til at høre, hvor stor en indsigt hestene har i os mennesker. Jeg undrer mig også, men samtidig mærker jeg også, at det er logisk, at hvis de opsnapper tanker og følelser som stress fra os, mærker de naturligvis hele vort følelsesregister. De kender vores bekymringer, og ved hvad der gør os glade. Hesten er til det sidste åndedrag dybt loyal, og tager hånd om sit menneske. 

Det, der gør døden enestående og smuk, når jeg arbejder med hestene er, at ingen af dem er bange for at dø, når de ved, at der er en god grund til, at de må herfra. De kan have et ønske om ikke at træde ind i døden alene, og deres mennesker skal være ved deres side, hvis de mærker, at ejerne kan håndtere situationen. Hvis hesten kan mærke, at mennesket ikke kan, så vil hestene hellere klare det selv – fuldstændig på samme vilkår, som de ville have klaret det selv ude i naturen alene.

Hvad sker der så når hesten dør?
Jeg har kommunikeret med nok heste til at forstå, at der er et liv efter livet nu. Der er ikke en himmel eller et helvede, men en følelsesmæssig energi, som kan føles som hvis man var i himlen, eller hvis man befandt sig i helvedet. Himlen er et ”sted” på en anden frekvens, som vi mennesker ikke umiddelbart kan se, høre eller føle, medmindre vi er opmærksomme og lytter.

Hestenes himmel hører sammen med vores, men de er for sig selv. De er altid til at få kontakt med på den anden side.  Hvis du vil i kontakt med din afdøde hest, så forstil dig dens hoved foran dig. Når du kan se det tydeligt for dit indre blik uanset hvor du kigger hen, så er I i kontakt. Mange ryttere beskriver også følelsen af, at ”det er som om, at min hest stadig er her i stalden”, selvom det er flere måneder siden, at de har måtte aflive deres hest. De fleste mærker en tilstedeværelse, som de ikke kan bevise, men blot fornemme. At noget er omkring dem, som de ikke kan se. De mærker blot en energi, på samme måde, som de mærkede den energi af, at de måtte bare have denne her hest, da de købte den i sin tid. Hest og rytter er forbundet, og det bliver i ved med at være – hvis du lytter. 

Til dig  
-før du tager afsked med din hest:

  • Hvis du har en hest, som kan lide at føre sig frem og blive set, så lad din hest gå en sejrs runde på marken, eller folden inden den skal lægges ned, hvis den ikke er halt.
  • Vær hos din hest under aflivningen så den ikke træder ind i døden alene
  • Forklar din hest årsagen til at den skal lægges ned. Hvis den forstår årsagen vil den også acceptere det og finde ro i det, hvis den mærker, at den er fysisk svækket.
  • Sorg er kærlighed til dem vi ikke kan nå mere. Lyt, og mærk efter, dine følelser. Du er i en proces med skiftende intensitet. Og send så gode tanker til himlen og din afdøde hest. De vil blive hørt.

KONKURRENCE

Har du lyst til at komme lidt tættere på Himlen? Du kan vinde 2 gratis billetter til foredraget med Ditte Young "Vi ses i Himlen" Du deltager i konkurrecen ved, at du liker denne artikel og tagger en ven, som enten har mistet sin hest, eller du selv har og vil have en ven eller veninde med i hånden. Vinderen bliver valgt og får direkte besked af Ditte Young om 2 uger

Du kan læse mere om begivenheden HER

Du kan også købe billetter HER

Christine Krogh Frausing

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Christine Krogh Frausing