WBFSH's årmøde er nu i gang

11-12-2016 12:36
Avl

World Breeding Federation for Sport Horses (WBFSH) afholder i disse dage årsmøde og generalforsamling i Genève, Schweiz, hvor organisationens formand Jan Pedersen, Danmark, i formiddag har åbnet seminaret, der i dag blev beæret med H.K.H. Prinsesse Benediktes deltagelse

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det schweiziske varmblodsavlsforbund ZVCH er vært for Word Breeding Federation for Sport Horses' årsmøde 2016, der finder sted i Genève. I går lørdag var organisationens sponsor Rolex vært ved en reception under det internationale stævne CHI Geneva i Palexpo, hvor prisoverrækkelsen også fandt sted lørdag aften.

Formand for WBFSH Jan Pedersen åbnede i morges mødet. Formiddagens mødeprogrammet har budt på et seminar om genomisk selektion med en række talere fra Schweiz, Tyskland og Frankrig, hvor H.K.H. Prinsesse Benedikte, der er organisationens protektor, har deltaget.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Prinsessen udtalte, at hun har nydt at være til stede under formiddagens interessante seminar om genomisk selektion. I dette målrettede og tekniske fokus på at avle de bedste heste mindede Prinsessen om, at uanset hestens høje kvalitet så er matchet med den rigtige rytter afgørende for hestens succes; den bedste hest og den bedste rytter er ikke nødvendigvis den bedste ekvipage, kombinationen skal være den rette. Slutteligt ønskede Prinsessen alle deltagerne et fortsat succesfuldt seminar, en glædelig jul og et lykkebringende og fredfyldt nytår.

Se mødets fulde program HER.

Charlotte Kusk Berwald

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Charlotte Kusk Berwald