Zascha Nygaard 2'er i 155 cm i Hong Kong

31-01-2026 19:21

Annika Knudsen Lorentsen

I denne uge Zascha Nygaard til start ved det 5-stjernede stævne i Hong Kong, og i dag blev hun topplaceret i en 155 cm-klasse

Copyright Ridehesten.com
Zascha Nygaard. Foto: Ridehesten.com/Aviaja Vindum Hansen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Zascha Nygaard har taget turen til Hong Kong, hvor hun i denne weekend rider 5-stjernet stævne. Allerede på stævnets første dag i går, kom Zascha godt fra start med en placering i en 150 cm-klasse, og i dag red hun sig med i toppen af en 155 cm-klasse. 

Den 155 cm-høje konkurrence blev afviklet over to runder og var pointgivende til verdensranglisten. Der var i alt 21 ekvipager til start og 10 af dem fik adgang til den anden runde. I blandt de 10 var Zascha med en flot fejlfri runde i sadlen på Com'on Miss Ogano Sit e. Ogano Sitte/Cornet's Stern. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I anden runde lykkedes ekvipagen med at levere endnu en fejlfri runde, hvilket kun i alt tre ekvipager formåede. Med den næstbedste tid, sluttede Zascha på en flot andenplads. Sejren sikrede tyske Richard Vogel sig i sadlen på Pheyno van het Keysersbos. 

Følg stævnets start- og resultatlister her. 

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen