10 heste igennem isen

05-02-2009 07:38
De islandske heste tøltede side om side, da isen lige pludselig og helt uden varsel gav efter. Rytterne kom hurtigt op på isen igen, men det skulle vise sig at være uhyre vanskeligt at få hestene op af vandet igen, og mange var næsten ved at give op.

De 10 islandske heste gik igennem isen i går under en opvisning, der reklamerede for Islands Gangarts Cup. Der gik mere end 20 minutter før den sidste hest kom op af de iskolde vand. Det var tilskueren, Fjölnir Þorgeirsson, der straks hoppede ned i det iskolde vand, som var dagens helt, da han fik manøvreret alle hestene op på isen igen. "Jeg så at rytterne handlede i panik og ingen tænkte klart. Jeg overtog situationen og hoppede ned til hestene. Jeg lod derefter hestene tage afsæt mod mit lår, så de kunne komme op over kanten", siger han og fortsætter: "Hestene skulle virkelig presses fremad, for at få energi til at komme op. De havde svært ved at sætte fra på grund af den mudrede søbund. I en sådan situation kan hesten nemt give op. En hest havde allerede opgivet kampen og havde hovedet under vand. Men 30 minutter var det længste den sidste hest var under vandet", fortæller Fjölnir Þorgeirsson ifølge det svenske Ridsport. Alle heste og ryttere skulle efter sigende have det godt efter omstændighederne. Fotografen Daniel Bens billeder af den ufrivillige iskolde badetur som kan ses ved at klikke på linket i højre kolonne.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen