14-årige Josephine Christian Jacobsen 5'er i 140 cm

20-02-2021 19:02

Annika Knudsen Lorentsen

Flere danske ryttere har i dag redet flotte resultater hjem, og en af dem er blot 14-årige Josephine Christian Jacobsen der med vallakken Dakar har redet en 5. plads hjem i 140 cm

Copyright Ridehesten.com
Josephine Christian Jacobsen med Dakar. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved det internationale stævne i Oliva i Spanien har Josephine Christian Jacobsen redet dagens bedste danske resultat hjem. Det gjorde hun i sadlen på den velspringende vallak Dakar e. Utrillo Z/Darco efter en flot fejlfri hovedrunde og omspringning. 

I alt var 41 ekvipager til start i klassen, hvor også 7. plads blev dansk. Her var det Molly Øvlisen Fisher med Grand Cru van Paemel e. Cicero Z/Silvio som efter en fejlfri runde sikrede sig placeringen.

I en anden 140 cm klasse i Oliva lykkedes det Clara Hallundbæk at ride en 11. plads hjem i sadlen på Quimono de la Roque e. Kannan/Quick Star.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Andreas Schou 8'er i 150 cm
På en anden spansk stævneplads har Andreas Schou i dag sikret sig et topresultat. I 150 cm-klassen ved stævnet i Vejer de la Frontera red Andreas den 10-årige Holstener Darc de Lux e. Darco/Contender til en flot placering. 

Ekvipagen var fejlfri og med en rimelig hurtig tid sikrede de sig 8. pladsen i et felt af 78 ekvipager. 

Sophia Studd placeret i USA
Det er ikke kun i Spanien, at de danske ryttere levere flotte resultater. I Wellington i USA har Sophia Studd endnu engang redet et flot resultat hjem.

Det har hun gjort i den 145 cm høje U25-klasse i sadlen på den velspringende hoppe Holsteins Matina e. Party Dance/Charmeur (opdr. Familien Holstein).

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen