2-dages kurser om transport af heste

09-01-2008 14:35

Maja Golles

Landscentret | Heste har fra Fødevarestyrelsen fået godkendelse af transportkurser på 2 dage til opfyldelse af uddannelseskravene i Transportforordningen.

De nuværende kurser i AMU regi afvikles over 5 dage, og en betingelse for forkortelsen til 2 dage er således, at en del af pensum forberedes som selvstudium, lyder det fra Landscentret | Heste. Der er i den forbindelse tale om at en del af pensum omkring hestens adfærd og behov gøres til selvstudie. Landscentret | Heste drøfter nu muligheden for at kurserne kan afholdes som weekend kurser i AMU regi, som således kan tilbydes landsdækkende. Så snart det praktiske er fastlagt, vil der blive orienteret via Landscentret | Heste's hjemmeside - se linket til høre.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen