22 springføl står klar til bud

25-08-2026 09:51
Avl

Fra mandag den 24. august er der åbent for bud på de 22 springføl i DWB Show Jumping Foal Auction 2026, der går ind i sin afgørende fase på fredag den 28. august ved et VIP-arrangement på Stutteri Ask

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Kollektionen i DWB Show Jumping Foal Auction 2026 består af både hoppe- og hingsteføl udvalgt med blik for type, atletiske kvaliteter og et stærkt avlsmæssigt fundament. I afstamningerne mødes internationalt anerkendte springhingste med veldokumenterede danske hoppestammer. Flere af føllene har sportsheste på højt niveau tæt i familien, mens andre repræsenterer moderne og spændende kryds med blod fra nogle af Europas mest eftertragtede hingstelinjer.

På Horse24 kan man se billeder, videoer, afstamninger og yderligere oplysninger om hvert enkelt føl. Hele auktionen foregår online, og det er derfor muligt at følge budgivningen og deltage fra hele verden fra den 24. august. For at afgive bud skal man oprette en bruger på Horse24 og registrere sig som budgiver. Det anbefales at gøre dette i god tid inden auktionens afsluttende fase den 28. august.

Se hele kollektionen på Horse24.

 

Nyheden fortsætter efter annoncen

VIP-middag og onlineauktion

Auktionen kulminerer fredag aften ved et eksklusivt VIP-arrangement på Stutteri Ask i forbindelse med DRF's championatsfinaler for unge springheste. VIP-middagen er for købere og afholdes i Blue Hors Zack Loungen kl. 18.30.

Kl. 20.00 åbner aftenens afsluttende bid-up, hvor gæsterne kan følge budgivningen tæt og byde på deres favoritføl i konkurrence mod danske og udenlandske købere, mens auktionen nærmer sig sin afgørelse. Er man interesseret i et eller flere af de udbudte føl, kan man tilmelde sig middagen her: auktion@varmblod.dk

/varmblod.dk

 

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen